• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stråtag

Oprindelig forfatter JGan Seneste forfatter Redaktionen

Stråtag under reparation.

Stråtag under reparation.

stråtag, tagdækning bestående af bundter af tagrør eller halm (strå), der sys eller bindes på et underlag af lægter (tidligere rafter). Først lægges et jævnt dæklag, strølaget, på lægterne, således at toppen med stråenes aks næsten ikke ses indefra; herpå anbringes bundterne af rør eller strå.

I dag anvendes mest tagrør, der vokser i fersk- eller brakvand; tidligere var rughalm (langhalm) mest anvendt, i Vestjylland og på Bornholm iblandet lyng. Vest for Lillebælt har man syet stråene på lægterne, øst herfor blev de fastholdt ved at binde tækkekæppe af hassel oven på stråene. På Øerne var det mest almindeligt, at mønningen (rygningen) blev dækket med havrehalm fastsyet eller fastholdt med sammenkoblede stykker egetræ, kragtræer; i Vestjylland blev lyng og græstørv ofte anvendt som mønning. Også på Fyn kendes græstørvsmønning og mønning af bændeltang.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Ganshorn: stråtag i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166110