• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

højremshus

Oprindelig forfatter JGan Seneste forfatter Redaktionen

Højremshus. Konstruktionen, som den er udført i fiskerhuset fra Agger i Thy, nu på Frilandsmuseet.

Højremshus. Konstruktionen, som den er udført i fiskerhuset fra Agger i Thy, nu på Frilandsmuseet.

højremshus, bindingsværksbygning med en bærende konstruktion af træ, bestående af to indvendige rækker parallelle stolper, der bærer langsgående (høj)remme. De deler huset i et bredt midterskib og to smallere sideskibe (udskud). Taget bæres af højremmene, idet spærene står på disse med pålaskede stikspær over sideskibene ud på ydervæggene. Stolperne er parvis forbundet med gennemtappede bindbjælker og skråbånd. Højremshuset, der har aner i oldtiden, hører i Danmark i nyere tid til i Vendsyssel, Thy og Nordvestjylland. Konstruktionen er også anvendt til agerumslader i hele landet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Ganshorn: højremshus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95489