Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kreml

Oprindelige forfattere MFlo og TP Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/16857/=ud_a_224493.mp3?revision=1

Kreml i Moskva set fra flodsiden.

Kreml i Moskva set fra flodsiden.

kreml, i gamle russiske byer en borg eller en befæstet bydel, ofte højt beliggende. Kreml i Novgorod er et af de ældste bevarede anlæg; stenkonstruktioner erstattede her i 1044 de gamle af træ.

Bedst kendt er Kreml i Moskva, der første gang nævnes 1147. Den 2,25 km lange ringmur med 19 tårne og hovedparten af dens paladser og kirker daterer sig til Ivan 3. den Store. Italienske arkitekter forestod opførelsen af bl.a. Uspenskij-katedralen (1475-79), hvor kejserne og storfyrsterne blev kronet, og Arkhangelskij-katedralen (1505-08), hvor Ruslands herskere fra 1300-t. til begyndelsen af 1700-t. ligger begravet.

Ordet kreml er russisk for 'fæstning, borg'.

Blagovesjtjenskij-katedralen (1482-90), der indtil 1917 var kejserfamiliens private kapel, rummer en fornem ikonostas af Theofanes Grækeren og Andrej Rubljov.

Annonce

På katedralpladsen står også Granovitaja-paladset (Facetpaladset, 1487-91), Teremnoj-paladset (1635-36), hvor kvinderne boede, og det 81 m høje klokketårn Ivan Velikij (1505-1600), som er Kremls vartegn. Ved begyndelsen af 1600-t. var Kreml et af Europas mægtigste borganlæg. Senere opførtes bl.a. Arsenalet (1702-36), Senatsbygningen (1776-87), det Store Kremlpalads med prægtige sale for ridderordner (1838-49) og Orusjejnaja-paladset (Rustkammeret, 1844-51).

I tidens løb er flere mindre bygninger nedrevet, senest ved opførelsen af det store Kongrespalads (1959-61).

Historie

Fra oprindelig at have været Moskvafyrstens militære befæstning udviklede Kreml i Moskva sig til i 1300- og 1400-t. at være den moskovitiske storfyrstes base og fra 1547 til Peter den Store i 1700-t. at være zarernes residens. Samtidig blev Kreml det religiøse centrum i Rusland. Kremls funktion som såvel verdsligt som gejstligt magtcentrum markeredes, ved at samtlige russiske kejsere blev kronet i Uspenskij-katedralen, også efter at hovedstaden i 1712 var flyttet til Skt. Petersborg.

I Sovjetperioden fra 1917 omdannedes katedralerne i Kreml til muséer. Både Vladimir I. Lenin og Josef Stalin havde kontorer og bolig til rådighed, ceremonier på statsplan fandt fortsat sted her, og en række forsamlinger, fx Den Øverste Sovjet, fik mødelokaler i Kreml.

Efter 1991 har Ruslands præsident og hans administration haft kontor i Kreml, mens regeringen og parlamentet har bygninger ude i byen. Fra 1953 har der været offentlig adgang til dele af Kreml. Flere af katedralerne anvendes med mellemrum til kirkelige formål, men kirken som institution er ikke vendt tilbage.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Margrethe Floryan, Thomas Petersen: kreml i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110913