Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

perpendicular style

Oprindelig forfatter ThKap Seneste forfatter Redaktionen

perpendicular style, (eng. 'lodret stil'), den sidste fase i engelsk gotisk arkitektur, der afløste decorated style og blomstrede ca. 1375-1500. Karakteristiske træk er betoningen af de lodrette og opadstræbende bygningselementer, viftehvælvinger og meget store vinduer, især i korets gavl. Hovedværker er partier, bl.a. flere tårne, af katedralerne i Gloucester, York, Winchester og Canterbury samt King's College Chapel (1446-1515) i Cambridge. Henrik 7.s kapel i Westminster Abbey (1503-19) er et sent værk på overgangen til Tudor-stil.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Kappel: perpendicular style i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140905