Faktaboks

Juan Bautista de Toledo
Født
1515
Død
1567

Juan Bautista de Toledo, 1515-1567, spansk arkitekt, uddannet i Rom, hvor han var en af Michelangelos medarbejdere ved byggeriet af Peterskirken.

Juan Bautista byggede i renæssancestil og var Karl 5.s hofarkitekt i Napoli 1532-53. Han blev i 1559 kaldt til Spanien af Filip 2., for hvem han bl.a. ombyggede kongeslottet og Prado i Madrid samt påbegyndte slottet i Aranjuez 1561. Hans hovedværk er kongeslottet El Escorial, påbegyndt 1563 og fuldendt 1584 af eleven Juan de Herrera.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig