Claudio de Arciniega, omtalt fra 1528, d. 1593, spansk-mexicansk arkitekt og billedhugger. Som ung arbejdede Claudio de Arciniega i både Alcala de Henares og i Madrid i Spanien.

Fra ca. 1555 indtog Arciniega en central stilling inden for mexicansk bygningskunst, og han deltog bl.a. i opførelsen af katedralerne i byerne Mexico og Puebla. Han blev også kendt for sit gravmæle i renæssancestil for kejser Karl 5. (1559).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig