Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vignola

Oprindelig forfatter MFun Seneste forfatter Redaktionen

Palazzo Farnese i Caprarola, Italien, blev påbegyndt i 1559. Vignola anlagde det for kardinal Alessandro Farnese oven på en ældre femkantet bastion. Med trapper og terrasser samt placeringen øverst for enden af den foranliggende bys hovedgade er paladset tydeligvis en magtens bolig. I beletagens sale er der fornemme freskomalerier fra 1560'erne, der bl.a. forherliger bygherrens slægt. Fotografi fra 1920'erne.

Palazzo Farnese i Caprarola, Italien, blev påbegyndt i 1559. Vignola anlagde det for kardinal Alessandro Farnese oven på en ældre femkantet bastion. Med trapper og terrasser samt placeringen øverst for enden af den foranliggende bys hovedgade er paladset tydeligvis en magtens bolig. I beletagens sale er der fornemme freskomalerier fra 1560'erne, der bl.a. forherliger bygherrens slægt. Fotografi fra 1920'erne.

Vignola, egl. Giacomo Barozzi da Vignola, 1507-1573, italiensk arkitekt. Vignola var en af manierismens betydeligste arkitekter.

Til Vignolas hovedværker hører Palazzo Farnese i Caprarola (fra 1559) og i RomVilla Giulia (1550-56, s.m. andre) og jesuitternes moderkirke Il Gesù (1568-84, fuldført af Giacomo della Porta), der blev forbillede for barokkens kirkebyggeri, Villa Lante i Bagnaia (ca. 1550) er tilskrevet ham. Vignola var 1566-73 chefarkitekt for Peterskirken.

Vignolas arkitekturbog Regola delle cinque ordini dell'Architettura (1562) om de fem klassiske søjleordener fik stor betydning for sam- og eftertidens arkitektur.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Johan Funder: Vignola i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180054