Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Baldassare Peruzzi

Oprindelig forfatter EBuc Seneste forfatter Redaktionen

Baldassare Peruzzi, 1481-1536, italiensk maler og arkitekt, en fremtrædende repræsentant for renæssancen. Peruzzi opførte en villa for Agostino Chigi, den nuværende Villa Farnesina (1509-11) ved Tiberen i Rom og udsmykkede den med freskoer, bl.a. den berømte Sala delle Prospettive med illusionistiske udkig over Rom. Efter Rafaels død i 1520 blev han ledende arkitekt ved Peterskirken, dog uden at hans idéer blev udført. Blandt de mange værker, der tilskrives Peruzzi, er Palazzo Massimo alle Colonne i Rom (ca. 1535), et tidligt eksempel på manierismen. Han virkede tillige som scenograf.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elisabeth Buchwald: Baldassare Peruzzi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141137