Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

W.F. von Platen

Oprindelig forfatter RITOE Seneste forfatter Redaktionen

W.F. von Platen, Wilhelm Friedrich von Platen, 1667-1732, dansk overbygningsdirektør og hofmarskal. Efter en kongeligt betalt uddannelsesrejse 1699-1702 til bl.a. Rom og Paris blev von Platen chef for den kongelige bygningsadministration under Frederik 4. Han forestod bl.a. byggearbejder på Frederiksberg Slot, Operahuset (Østre Landsret) og Staldmestergården i København, bistået af de kongelige bygmestre (bl.a. Ernst Brandenburger, J.C. Ernst og Christof Marselis) og andre kunstnere. Derimod virkede han formentlig ikke som selvstændig arkitekt. 1706-16 var von Platen tillige hofmarskal, derefter amtmand i Sønderborg.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rikke Tønnes: W.F. von Platen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142705