Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Meyn

Oprindelig forfatter ALThy Seneste forfatter Redaktionen

Peter Meyn, 1749-1808, dansk arkitekt. Meyn blev i 1760'erne uddannet på Kunstakademiet hos C.F. Harsdorff. Efter studieophold i Frankrig og Italien 1777-82 blev han professor ved akademiet 1783 og beklædte fra 1785 flere offentlige embeder som hofbygmester og stadsbygmester i København. Blandt hans få arbejder, præget af fransk klassicisme, er Kirurgisk Akademi i Bredgade (1785-87), porte og pavilloner omkring Kongens Have (1803-05) samt en plan for Københavns genopbygning efter branden i 1795 (s.m. J.H. Rawert).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Lise Thygesen: Peter Meyn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125033