• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Norgesminde

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Norgesminde, Norges Minde, tidligere landsted på Strandvejen 119 i Ryvangen, København, opført 1813 af den norske læderfabrikant Christopher Hedemark. Ejendommen fik sit navn i forbindelse med afståelsen af Norge til Sverige i 1814, og bygningen var opført som et dobbelthus, der refererede til Danmark og Norge som 'tvillingerigerne.'

Københavns Kommune erhvervede Norgesminde i 1899 og brugte det til sociale formål, indtil det blev nedrevet i 1986 og derefter nyopført som plejehjem. Det gamle landsteds siderisalitter har dannet forbillede for den nye bygnings klassicerende midterparti, ligesom mange af den gamle haves træer er bevaret.

I litteraturen optræder Norgesminde i Poul Martin Møllers skæmteroman En Dansk Students Eventyr (1824), hvor Valentin bor derude for at få ro til sine studier, hvorefter hovedpersonen, "Den krøllede Frits", dukker op og sætter handlingen i gang ved et studenterselskab.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Norgesminde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=278755



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Norgesminde Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik