Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicolas-Henri Jardin

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Nicolas-Henri Jardin. Det Gule Palæ i Amaliegade i København blev opført 1764-67 for købmanden H.F. Bargum. Med sin facadedekoration i form af guirlandeomhængte medaljoner, festoner og vaseopsatser var bygningen det første nyklassicistiske borgerhus i København. En årrække tilhørte det kongehuset, i dag rummer det hofmarskallatet.

Nicolas-Henri Jardin. Det Gule Palæ i Amaliegade i København blev opført 1764-67 for købmanden H.F. Bargum. Med sin facadedekoration i form af guirlandeomhængte medaljoner, festoner og vaseopsatser var bygningen det første nyklassicistiske borgerhus i København. En årrække tilhørte det kongehuset, i dag rummer det hofmarskallatet.

Nicolas-Henri Jardin, 1720-1799, fransk arkitekt, der under sit ophold i Danmark 1755-71 fik stor betydning for udviklingen af den danske nyklassicisme. Nicolas-Henri Jardin var uddannet på Kunstakademiet i Paris, men fik sine afgørende impulser under et ophold 1744-48 i Rom, hvor den nyklassicistiske stil var ved at tage form under inspiration af de fælles europæiske mindesmærker, de romerske ruiner.

Her mødte han billedhuggeren J.-F.-J. Saly, der i 1754 anbefalede ham som Niels Eigtveds efterfølger som arkitekt for Frederikskirken i København og som professor ved det nyoprettede Kunstakademi. I 1760 fulgte stillingen som chef for det kongelige bygningsvæsen.

I 1770 blev arbejdet på Frederikskirken og dermed grundlaget for Jardins ophold i Danmark sparet bort. Men hans virke fik lange eftervirkninger, både gennem elever som C.F. Harsdorff og gennem bygninger, haver, interiører og møbler.

Annonce

Blandt hovedværkerne er spisesalen i Moltkes Palæ på Amalienborg (1757), ombygning og indretning af Lundehave (nu Marienlyst Slot) i Helsingør (1758-64), Fredensborg Slotshave (1760'erne), Bernstorff Slot og have i Gentofte (1759-68) samt i København Sølvgades Kaserne (1763-71) og Det Gule Palæ i Amaliegade (1764-67). Ombygningen af Glorup på Fyn fandt sted 1763-65.

Karakteristisk for Nicolas-Henri Jardins stil er en grundlæggende abstrakt, enkel geometri, en praktisk disposition og en overordnet respekt for de individuelle træk.

Bernstorff Slot set fra parken. Tagetagen med de små vinduer blev indrettet i 1800-t.

Bernstorff Slot set fra parken. Tagetagen med de små vinduer blev indrettet i 1800-t.

Helheder eller detaljer fra hans værker blev hyppigt genbrugt i andre sammenhænge, Bernstorff Slot således som forbillede for herregårdshovedbygninger.

Efter tilbagekomsten til Frankrig 1771 opførte Nicolas-Henri Jardin blandt andet det nu nedrevne hospital i Lagny, men levede ellers tilbagetrukket i denne by.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: Nicolas-Henri Jardin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100832