Nicolas-Henri Jardin

Som ældste søn i en landmandsfamilie skulle Jardin have overtaget driften af familiegården, men valgte i stedet at søge ind på det kongelige franske arkitekturakademi i Paris. Herfra fik han i 1741 den bedst tænkelige afgang med akademiets store pris, som også berettigede ham til at fortsætte sine studier på det franske akademi i Rom. Hans ophold her i 1744-48 kom til at falde i de afgørende år, hvor unge kunstnere i en fælles søgen efter en ny og en tidssvarende stil blev inspireret af Roms historiske arkitektur og tog de første skridt til nyklassicismen.

I Rom mødte Jardin billedhuggeren Jacques-François-Joseph Saly, der i 1754 anbefalede ham som Niels Eigtveds efterfølger som arkitekt for Frederikskirken i København og som professor i arkitektur ved det nyoprettede maler-, billedhugger og bygningsakademi. Jardin ankom til Danmark i januar 1755 og fik i de følgende år jævnligt både sin åremålsansættelse og sin orlovsbevilling fra Frankrig fornyet. I 1760 blev han chef for det danske bygningsvæsen, omend på særlige vilkår som følge af sin midlertidige tilknytning til landet. Under en studierejse til Frankrig og England i selskab med Johannes Wiedewelt i 1768-1769 blev han i 1769 slået til ridder af den franske S. Michaelsorden.

I 1770 blev arbejdet på Frederikskirken af økonomiske årsager afbrudt. Skønt byggestoppet blev annonceret som midlertidigt, blev det afgørende for Jardins ophold i Danmark. Hans ene hovedopgave var væk, og i 1771 tog han sin afsked fra akademiet og rejste tilbage til Frankrig. Men hans virke i Danmark fik lange eftervirkninger, både gennem hans elever, eksempelvis C.F. Harsdorff og Georg Erdman Rosenberg, og gennem hans bygninger, haver, interiører, møbler og grafik.

Blandt Jardins hovedværker er spisesalen i Moltkes Palæ på Amalienborg (1757), ombygning og indretning af Lundehave (nu Marienlyst Slot) i Helsingør (1758-1764), Fredensborg Slotshave (1759-1766), Bernstorff Slot og have i Gentofte (1759-1768) samt i København Sølvgades Kaserne (1764-1771) og Det Gule Palæ i Amaliegade (1764-1767). En ombygning af Glorup på Fyn fandt sted 1763-1765.

Karakteristisk for Nicolas-Henri Jardins værker er en overordnet respekt for formålet med det enkelte værk, dets placering og øvrige individuelle træk. Han valgte altid de enkleste løsninger og tog gerne sit udgangspunkt i ældre dele. Hans grundlæggende økonomiske stil, præget af en enkel geometri og en praktisk disposition, fortsatte direkte over i den danske guldalderklassicisme.

Helheder eller detaljer fra hans værker gik igen i andre sammenhænge i mange år fremover. Bernstorff Slot blev et forbillede for hovedbygninger til herregårde landet over til og med C.F. Hansen, og eksempelvis Jardins rankeomvundne medaljon blev brugt som facadedekoration frem til 1900-tallet.

Efter tilbagekomsten til Frankrig 1771 anlagde Nicolas-Henri Jardin blandt andet en nu forsvundet have i Ivry-sur-Seine (1772-1773) og stod for en ombygning af blandt andet facaden på rådhuset i Cambrai (1786-1789; flere gange ødelagt og genopbygget). Herudover levede han af dels istandsættelse og udlejning af boliger, dels landbrug. Han blev et ivrigt medlem af det franske arkitekturakademi og fik i 1776 en administrativ stilling i tilknytning til akademiet. I 1792 rykkede han op i akademiets fornemme første klasse, kun få måneder før alle landets akademier blev nedlagt som følge af Den franske Revolution. På grund af revolutionen fik han også frataget sit adelskab, så han ved sin død blot blev registreret som 'borger Jardin'.

• nyklassicisme

• Sølvgades Kaserne