Faktaboks

Joseph-Jacques Ramée
Født
1764
Død
1842

Joseph-Jacques Ramée, 1764-1842, fransk arkitekt. Joseph-Jacques Ramée kom til Hamburg ca. 1794 og herfra til Danmark 1797.

Her byggede han for de rige handelsmænd, navnlig landsteder som Sophienholm ved Lyngby (1802-05) og Øregaard i Hellerup (1806-08).

Hans stil er enkel og skarptskåren, men med fransk elegance. I Erichsens Palæ i København udførte han prægtige, endnu bevarede interiørdekorationer (1800-02).

Fra 1811 virkede Joseph-Jacques Ramée i USA, Belgien og Frankrig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig