Faktaboks

H.C. Stilling

Harald Conrad Stilling

Født
1815
Død
1891
H.C. stilling
Portrætfoto af H.C. Stilling.
Royal Library, Copenhagen.

H.C. Stilling var en dansk arkitekt. Stilling blev murersvend i 1833 og derefter elev af G.F. HetschKunstakademiet.

For Georg Carstensen anlagde han og opførte de første træbygninger i Tivoli (1843-1845) og tegnede Casino (1845-1847) i Amaliegade, København (kun bagbygningen er bevaret). Hippodromen (1846), der 1855-1857 blev ombygget til Folketeatret i Nørregade, er også tegnet af Stilling, der blev en af senklassicismens stilfærdige arkitekter. Stilling forestod også ombygningen af Børsens indre, efter at Grosserer-Societetet i 1855 havde overtaget bygningen.

På rejser til Egypten og Tyrkiet hentede han orientalsk inspiration til bl.a. Tivolis nye bazar (1863, nedrevet). Stilling var bygningsinspektør i København 1856-1871 og stadsbygmester 1872-1887. I 1841 modtog han C.F. Hansen Medaljen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig