Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.C. Stilling

Oprindelig forfatter IHaug Seneste forfatter Redaktionen

H.C. Stilling, Harald Conrad Stilling, 1815-1891, dansk arkitekt.

H.C. Stilling blev murersvend 1833 og derefter elev af G.F. Hetsch på Kunstakademiet. For Georg Carstensen anlagde han og opførte de første træbygninger i Tivoli (1843-45) og tegnede Casino (1845-47) i Amaliegade, København (kun bagbygningen er bevaret). Hippodromen (1846), ombygget 1855-57 til Folketeatret i Nørregade, er tegnet af Stilling, der blev en af senklassicismens stilfærdige arkitekter.

På rejser til Egypten og Tyrkiet hentede han orientalsk inspiration til bl.a. Tivolis nye bazar (1863, nedrevet). H.C. Stilling var bygningsinspektør i København 1856-71 og stadsbygmester 1872-87; han modtog C.F. Hansen Medaljen 1841.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ida Haugsted: H.C. Stilling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165083