Slottet Gripsholm ligger ved Mälaren.

.

Gripsholm er et kongeligt slot ved søen Mälaren vest for Stockholm. Gripsholm blev grundlagt som borg ca. 1380 af Bo Jonsson Grip, og rester af den middelalderlige bygning indgår i forborgen.

Gripsholm kom i 1526 i Gustav 1. Vasas eje, og han lod fra 1537 det nuværende slot opføre med fire runde tårne forbundet med lavere beboelsesfløje. Det blev senere udbygget med bl.a. Karl 9.s fløj (1592-1600) og Dronningefløjen (1690'erne). Gustav 3. foretog store nyindretninger, bl.a. det nyklassicistiske, amfiteatralsk udformede slotsteater i et af tårnene (1781-1782). Slottet blev lejlighedsvis brugt som kongeligt enkesæde og som fængsel for Erik 14. (1563-1573) og Gustav 3. Adolf (1809). Det gennemgik en hårdhændet restaurering 1891-1899 og rummer i dag den svenske stats store samling af portrætter.

I Gripsholms kungsladugård åbnedes i 1995 Grafikens Hus med bl.a. grafiske værksteder og en af landets største samlinger af svensk samtidsgrafik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig