• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.F. Hansen

Oprindelig forfatter ALThy Seneste forfatter Redaktionen

C.F. Hansen. Tegning af et jonisk kapitæl til Christiansborg Slotskirkes søjleforhal. Slotskirken blev opført 1810-26.

C.F. Hansen. Tegning af et jonisk kapitæl til Christiansborg Slotskirkes søjleforhal. Slotskirken blev opført 1810-26.

C.F. Hansen, Christian Frederik Hansen, 29.2.1756-10.7.1845, dansk arkitekt. C.F. Hansen var den danske klassicismes førende arkitekt.

Som overbygningsdirektør 1808-44 dominerede han alt offentligt byggeri, og som professor ved Kunstakademiet fra 1808 og dets direktør i tre perioder prægede han flere generationer af elever. I 1808 blev han etatsråd, i 1826 konferensråd.

Allerede som tiårig blev C.F. Hansen optaget på Kunstakademiet, hvor han blev elev af C.F. Harsdorff; samtidig blev han udlært som murer, og han fungerede som Harsdorffs konduktør ved opførelsen af Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke.

Annonce

I 1779 fik C.F. Hansen Akademiets store guldmedalje; med denne fulgte normalt et rejselegat, men da kassen var tom, fik han i stedet direkte kongelig støtte til en rejse til Rom, som han foretog 1782-84.

Af C.F. Hansens mange byggeopgaver i København var den største genopførelsen af Christiansborg Slot, der var brændt i 1794. Opgaven fik han overdraget i år 1800, og selve bygningskroppen stod færdig i 1822; hans tegning af facaden mod Slotspladsen er udført i 1804 (Kunstakademiet). Ydermurene fra det gamle slot stod endnu og skulle så vidt muligt indgå i det nye byggeri. Med dette bundne udgangspunkt lod C.F. Hansen slottet genopstå som en ny bygning i hans eget nyklassicistiske formsprog. Slottet brændte igen i 1884, og endnu et nyt slot blev rejst på de gamle mure.

Af C.F. Hansens mange byggeopgaver i København var den største genopførelsen af Christiansborg Slot, der var brændt i 1794. Opgaven fik han overdraget i år 1800, og selve bygningskroppen stod færdig i 1822; hans tegning af facaden mod Slotspladsen er udført i 1804 (Kunstakademiet). Ydermurene fra det gamle slot stod endnu og skulle så vidt muligt indgå i det nye byggeri. Med dette bundne udgangspunkt lod C.F. Hansen slottet genopstå som en ny bygning i hans eget nyklassicistiske formsprog. Slottet brændte igen i 1884, og endnu et nyt slot blev rejst på de gamle mure.

Allerede før rejsen var C.F. Hansen blevet landbygmester i Holsten, et embede, han tiltrådte i 1785 med sæde i Altona. Lønnen var lav, og embedets tilsyns- og reparationsopgaver lidet udfordrende. Han opbyggede derfor med flid og held en privat praksis med Altonas og Hamburgs rige handelsfolk som bygherrer.

Ved Elbchaussee, i et landskab, der var som skabt til engelske haveanlæg, byggede han talrige landsteder, hvoraf de fleste er bevaret. Inde i Altona fik C.F. Hansen en mulighed for at præge hele den brede, mondæne gade Palmaille.

Fra 1795 opførte han på dens sydside store fritliggende patricierhuse, på nordsiden en sammenhængende række mindre huse, deriblandt sit eget (1803-04).

Disse huse er tegnet i en rigt varieret, til tider radikal klassicisme, præget af hans kendskab til romersk antik og renæssancearkitektur, til Andrea Palladio og til samtidige arkitekter som Claude-Nicolas Ledoux og Robert Adam. C.F. Hansens herregårde i Holsten, bl.a. Alt Fresenburg ved Bad Oldesloe (1791) og Haseldorf ved Hamburg (1802-04), er bygget i en mere enkel stil, dog langt fra anonyme.

Christiansborg Slot. C.F. Hansens tegning af slotskirkens facade mod Slotspladsen; ca. 1810. I den endelige udformning af bygningen bortfaldt bl.a. den skulpturelle udsmykning af gavltrekanten. Kunstakademiets Bibliotek.

Christiansborg Slot. C.F. Hansens tegning af slotskirkens facade mod Slotspladsen; ca. 1810. I den endelige udformning af bygningen bortfaldt bl.a. den skulpturelle udsmykning af gavltrekanten. Kunstakademiets Bibliotek.

I 1804 flyttede C.F. Hansen til København for at løse store byggeopgaver efter Christiansborgs og byens brand (1794 og 1795) og senere englændernes bombardement i 1807.

Ved genopbygningen af Christiansborg, der stod på til 1828, var C.F. Hansen afhængig af de stående ydermure, men omformede facaden i sin egen stil: færre vinduer og dermed større murflader, få, men markante dekorative detaljer, lav taghældning og en åben kolonnade som erstatning for den nedbrudte fløj mod ridebanen. Slottet brændte i 1884, men endnu står bl.a. Slotskirken (indviet 1826).

Københavns Råd- og Domhus med arresthuset, opført 1813-16 ved Nytorv, må nok kaldes C.F. Hansens hovedværk. Domhusets rolige søjlefront virker sammen med Slutterigades arresthus og de forbindende buer som et dramatisk hele.

Ved Vor Frue Kirke (1810-26) fik C.F. Hansen med få, men store greb den gotiske ruin til at genopstå som en klassisk sammensmeltning af en romersk basilika og et dorisk græsk tempel (se Københavns Domkirke).

C.F. Hansen. Øverst Vor Frue Kirke set fra øst. C.F. Hansens apsis er en ombygning af det middelalderlige femkantede kor og dets omgang. Nederst kirkens indre med Thorvaldsens statuer af Kristus og de 12 apostle. Kirken ses her efter den seneste restaurering, 1970-79, hvorunder dens udseende fra 1829 blev genskabt.

C.F. Hansen. Øverst Vor Frue Kirke set fra øst. C.F. Hansens apsis er en ombygning af det middelalderlige femkantede kor og dets omgang. Nederst kirkens indre med Thorvaldsens statuer af Kristus og de 12 apostle. Kirken ses her efter den seneste restaurering, 1970-79, hvorunder dens udseende fra 1829 blev genskabt.

Hans øvrige kirker var mere eller mindre i slægt med Vor Frue Kirke med dens søjlebårne gallerier og tøndehvælv med kassetter, fx kirkerne i Hørsholm (1818-24), Vonsild (1822-24), Neumünster (1828-34) og Husum i Slesvig (1829-33).

Ved siden af disse opgaver opførte C.F. Hansen også Metropolitanskolen på Frue Plads i København (1810-16), det for sin tid meget moderne Sindssygehospital i Slesvig by (1817-30), rådhuse i bl.a. Lemvig (1821-22) og Aabenraa (1830) samt private huse som Søholm nord for København (1805-09).

Eftertidens dom over C.F. Hansen var i en lang periode streng og uforstående; først i 1900-t.s første årtier fik han en fremtrædende plads i dansk arkitekturhistorie. Se også C.F. Hansen Medaljen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Lise Thygesen: C.F. Hansen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88733