Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Schloss Wiligrad

Oprindelig forfatter valdi Seneste forfatter Redaktionen

Schloss Wiligrad, slot i Mecklenburg-Vorpommern, 15 km nord for Schwerin. Schloss Wiligrad blev opført 1896-98 i historicistisk nyrenæssance med et stort midtertårn; bygningen er beliggende ved Schweriner See, omgivet af en skovpark på 210 ha.

Slottets bygherre var hertug Johann Albrecht zu Mecklenburg-Schwerin (1857- 1920) i tæt samarbejde med arkitekten Albrecht Haupt (1852-1932).

Schloss Wiligrad var indtil 1945 i familiens besiddelse, hvorefter det tjente den sovjetrussiske besættelsmagt som lazaret. I DDR-tiden var slottet en overgang politiskole. Efter die Wende har Mecklenburg- Vorpommern overladt brugen af slottet til en kunstforening samt museale funktioner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
V.Dan-Jensen: Schloss Wiligrad i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=276092