Palais im Grossen Garten

Orienteret efter franske og italienske forbilleder blev dette tyske monument opført 1678-1683 af Johann Georg Starcke som lystslot for kurfyrst Johann Georg 3. af Sachsen. Palæet omkranses af Dresdens største og smukkeste haveanlæg, der blev anlagt 1676 i fransk stil af Johann Friedrich Karcher (1650-1726).

Facaden har et rigt skulpturprogram, der ikonografisk har antikke og humanistiske forudsætninger, udført af Marcus Conrad Dietze (1656-1704), George Hermann og brødrene Süssner. Kurfyrst August den Stærke udvidede haven i 1698 og lod den pryde med bl.a. 12 Herkules-skulpturer af Balthasar Permoser. Senere er tilkommet bl.a. et mosaikspringvand (1926) tegnet af arkitekten Hans Poelzig.

Palais im Grossen Garten blev skabt som lystslot og eremitage. Helt i denne ånd var bygningen i 1600- og 1700-tallet hjemsted for store festlige begivenheder for aristokratiet.

I 1700- og 1800-tallet blev palæet i stigende grad anvendt som kunstsamlingssted. Det blev flere gange delvist ødelagt under krigene mellem hhv. Østrig og Prøjsen og senere mellem Sachsen og Frankrig. I 1829 åbnede den første udstilling af planter, blomster og frugter.

Palæet udbrændte under Dresdens bombardement i 1945, men er i dag næsten færdigrestaureret og bl.a. indrettet som museum for barokskulpturer. De udstillede skulpturer stammer fra haveanlæg i og omkring Dresden, fra Elias Friedhof og først og fremmest fra Zwinger. Blandt de vigtigste skulpturer kan nævnes arbejder af Balthasar Permoser, Johann Joachim Kretzschmar og Gottfried Knöffler. Derudover benyttes palæet og haven omkring til den årlige floristik- og blomsterfestival Frühling im Grossen Palais i Dresden (Forår i det Store Palæ i Dresden).

• barok
• Dresden