Alhambra (citadel og paladsby i Granada)

Alhambra er et citadel og en paladsby på en klippe i byen Granada i Spanien. Den et hovedværk inden for den islamiske kunst i Europa, opført i 1200- og 1300-tallet for de islamiske fyrster af Nasride-dynastiet. Alhambra er ikke, som tidligere antaget, ét palads, men består af sammenbyggede enheder af fæstning, fyrstebolig, moskéer, badeanlæg og beboelseskvarterer, omgivet af haveanlæg.

Inden for de kraftige mure med befæstede tårne er fyrstepaladsets bygninger, buegange og gårde grupperet omkring to store gårde, Myrtegården og Løvegården. I det 45 meter høje Comares-tårn findes paladsets største rum, den rigt udsmykkede Ambassadørernes Sal.

Karakteristisk for Alhambras arkitektur er de enkelt og stramt strukturerede bygninger, der på nær afstand opløses visuelt i utallige mønstre, enten i stukrelieffer eller i keramiske flisemosaikfelter. I begge materialer har kunstnerne arbejdet med optiske virkemidler: I stukreliefferne med indviklede geometriske arabesk- og bladmotiver og med lange indskriftsfriser i fuldendt udformet naskhi-skrift og "flettet" kufisk skrift; flisemosaikkerne er komponeret over reciprokke geometriske mønstre.

Også interiørerne er rigt dekorerede med udskårne og bemalede vægge og lofter, kupler og stalaktithvælv. Den største af kuplerne – i De To Søstres Sal – er konstrueret med stalaktitter (muqarnas) i syv koncentriske, mindre kupler omkring den midterste; dette visualiserer antagelig kosmos i form af solen omgivet af de syv planeter. Alt afspejler muslimernes viden om matematik og geometri og deres høje kunstneriske og tekniske niveau.

Oplevelsen af Alhambra bygger på en vekslen mellem gårdenes lys og rummenes skygge og på vandet som både arkitektonisk og symbolsk element. Fra Løvegårdens brønd, hvis kumme er båret af 12 løver, udgår fire kanaler, der gennemskærer det nu rekonstruerede haveanlæg, hvis niveau er lavere end de omliggende skyggefulde arkader, således at bevoksningen får karakter af et udbredt tæppe i højde med arkadegangenes gulv. Sammen med lyden af vand opstår der her og i Myrtegården med det lange vandbassin, omgivet af myrtehække, en effekt, der har givet den troende muslim en association til Koranens paradis, belønningen for et retfærdigt liv på Jorden.

Alhambra blev delvis ødelagt ved maurernes fordrivelse i 1492. Kejser Karl 5., der var konge af Spanien fra 1516 til 1556, ombyggede og nedrev flere bygninger for at skaffe plads til et monumentalt palads, opført fra 1527 i italienskpræget renæssancestil af den spanske arkitekt og billedkunstner Pedro Machuca (død 1550); det står ufuldendt.

Efter at have fungeret som bl.a. fængsel blev Alhambra restaureret i 1800- og 1900-tallet og er i dag et søgt turistmål. I nærheden ligger lystslottet Generalife.