Salomons Tempel, tempelbygning i Jerusalem, beskrevet i 1.Kong., kap. 6, hvor det dateres til Salomons kongetid, nærmere beregnet 963 f.Kr.

Ifølge Bibelen var templet hvad angår funktioner og motiver en videreførelse af tabernaklet i ørkenen, og det opførtes efter anvisning fra Gud. I templets allerhelligste stod pagtens ark med to keruber på låget. Neden for hovedindgangen var brændofferaltret, der sammen med bordene til skuebrød og røgelsesaltret var centrale i tempeltjenesten.

Salomons Tempel ødelagdes i 586 f.Kr. af babylonierne, genopførtes 520-515 f.Kr. af Zerubbabel og ombyggedes af Herodes 1. den Store i 1. årh. f.Kr., hvorefter det ødelagdes helt af romerne i 70 e.Kr. På den højtliggende tempelplads, der også omfatter Morijas bjerg, opførtes senere Klippemoskéen og al-Aqsa-moskéen, to af islams vigtigste helligdomme; Grædemuren, der er et jødisk bedested, er en del af muren omkring Herodes' tempel.

Ud fra beskrivelsen i Bibelen har man, især i 1500-1800-tallet, søgt at genskabe Salomons Tempel, der fra middelalderen blev det ideale forbillede for den kristne kirkebygning. Også frimurerne har taget templet som forbillede for deres loger, hvor bl.a. de to søjler foran indgangspartiet, Jakin og Boaz, er væsentlige.

Se også Jerusalem (historie), tempelriddere og jødisk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig