Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hagia Eirene

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Hagia Eirene. Den bygning vi ser i dag stammer hovedsageligt fra den ikonoklastiske periode i 700-tallet. Foto fra 2011

Hagia Eirene. Den bygning vi ser i dag stammer hovedsageligt fra den ikonoklastiske periode i 700-tallet. Foto fra 2011

Hagia Eirene, Aya Irini, kirkebygning i Istanbul. Den nuværende Hagia Eirene markerer placeringen af den ældste byzantinske kirke i Byzantion opført i førkonstantinisk tid; denne oprindelige kirke tjente som biskopkirke og blev antageligt opført over ruinerne af et antikt Venustempel.

Da Konstantios (337-61) opførte den første Hagia Sofia i 360, blev de to kirker forbundet ved et atriumanlæg. Efter ødelæggelserne i forbindelse med Nika-opstanden i 532 blev Hagia Eirene genopført under kejser Justinian 1. som en basilika med centralkuppel. I Justinians Konstantinopel dannede Hagia Eirene et kompleks sammen med Hagia Sofia og Sampson Hospitalet samt et par andre bygninger.

Navnet Hagia Eirene kommer af græsk eirene 'fred': 'hellige fred'; på tyrkisk hedder kirken Aya Irini.

I 564 brændte Hagia Eirene igen med en efterfølgende genopførelse. I 740 blev bygningen svært beskadiget under et jordskælv og endnu engang genopbygget. Så den kirke vi møder i dag stammer hovedsageligt fra denne periode.

Hagia Eirene. Foto fra 2011.

Hagia Eirene. Foto fra 2011.

Hagia Eirenes indre, der er et produkt af den ikonoklastiske periode i 700-tallet fremstår i rå mur med undtagelse af korset i apsis, der træder frem på en gylden mosaikgrund. Skønt Hagia Eirene var en af Byzans' vigtigste kirker nævnes den ikke ofte i eftertidens kilder.

Annonce

Da det osmanniske sultanpalads Topkapi Sarayi i 1460 blev forsynet med beskyttende mure blev Hagia Eirene endegyldigt skilt fra Hagia Sofia, idet Hagia Eirene kom til at ligge indenfor sultanpaladsets område. I osmannisk tid blev bygningen benyttet som våbendepot for senere at blive våbenmuseum.

Hagia Eirene (forrest t.h.) og Hagia Sofia (i baggrunden). I 1460 blev de to byzantinske kirker endegyldigt adskilt på grund af det osmanniske sultanpalads mure. Foto fra 2011.

Hagia Eirene (forrest t.h.) og Hagia Sofia (i baggrunden). I 1460 blev de to byzantinske kirker endegyldigt adskilt på grund af det osmanniske sultanpalads mure. Foto fra 2011.

Af den grund undgik Hagia Eirene at blive ombygget til moské og fremstår derfor i dag i sin oprindelige skikkelse. I 1900-tallet stod kirken ubenyttet hen i en årrække, for endelig at blive restaureret i slutningen af århundredet.

Hagia Eirene benyttes i dag til udstillinger og på grund af sin glimrende akustik til koncerter. Udover disse arrangementer kan bygningen kun beses med særlig tilladelse.

Læs mere om byzantinsk billedkunst og arkitektur samt Istanbul.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ursula Fugmann: Hagia Eirene i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=300442