Haus Doorn, Huis Doorn, slotslignende bebyggelse i provinsen Utrecht i Holland. Haus Doorn stammer fra 1700-tallet og er beliggende i en 35 ha stor park.

Bygningen blev senere ombygget og udvidet i forbindelse med den abdicerede tyske kejser Wilhelm 2's eksil på slottet fra 1919 til sin død i 1941. Et mausoleum for Wilhelm blev rejst i parken.

Som led i "Fürstenenteignung" (ekspropriation af fyrstelig ejendom) overførtes kejserligt indbo og ejendele i 59 godsvogne til Haus Doorn fra Tyskland; dette blev efter afslutningen af 2. Verdenskrig konfiskeret af den hollandske stat.

Siden er Haus Doorn, interiør samt parken blevet omstruktureret og omdannet til en stiftelse med museale formål.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig