Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

katakomber

Oprindelig forfatter HJFr Seneste forfatter Redaktionen

Interiør fra en af de romerske katakomber.

Interiør fra en af de romerske katakomber.

katakomber, underjordiske gravpladser med gange og gravkamre. Udtrykket stammer fra betegnelsen for et gravområde omkring og under kirken San Sebastiano ved Via Appia lidt syd for Rom.

Her ligger stadig en del af de mange antikke katakomber, der findes under Roms omegn, anvendt til både kristne, jødiske og hedenske begravelser fra ca. 200 til 500-t. De har en samlet længde på ca. 1000 km.

Ordet katakombe er af omdiskuteret oprindelse, vist af latin cata tumbas 'blandt gravene', måske påvirket af cumbare 'lægge sig'. Andre peger på græsk kata- + kymbe 'hule' som oprindelse til ordet.

Andre findes i Midt- og Syditalien, bl.a. Napoli, på Sicilien, på Malta samt i Nordafrika, bl.a. Sousse i Tunesien og Alexandria i Egypten; katakomberne under Paris stammer fra 1700-t.

Annonce

Flere katakomber er udsmykket med vægmalerier, der er en rig kilde til den ældste kristne ikonografi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen: katakomber i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104816