Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Villa Farnesina

Oprindelig forfatter GWith Seneste forfatter Redaktionen

Villa Farnesina.

Villa Farnesina.

Villa Farnesina, villa i Rom, opført på venstre Tiberbred (Via della Lungara). Villaen blev bygget 1509-11 af Baldassare Peruzzi for pavens bankier Agostino Chigi, som "en lystbolig for ånden", på den dengang landlige side af Tiberen ved Trastevere. I 1580 blev villaen købt af Alessandro Farnese, og i 1714 overgik den til Bourbonerne.

Villaen er udsmykket med freskoer af Rafael (bl.a. Galateas triumf, 1511), Giulio Romano, Sodoma og Sebastiano del Piombo. Villaens store sal, Salone delle Prospettive, er dekoreret med illusionistiske freskoer af Peruzzi, hvor man gennem marmorkolonnader betragter udsigten over 1500-tallets Rom.

I 1928 blev villaen statsejendom og huser i dag Accademia Nazionale dei Lincei.

Annonce

Hjemmesider anbefalet af Den Store Danskes brugere

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gertrud With: Villa Farnesina i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180218