San Paolo fuori le Mura ( 'San Paolo uden for murene') er en kirke i Rom.

Den femskibede basilika, der ifølge traditionen er rejst over apostlen Paulus' grav, blev påbegyndt i 300-tallet uden for byens mure. Den genopførtes efter en ødelæggende brand i 1823.

Interiøret rummer stærkt restaurerede mosaikker fra 400- og 1200-tallet, en påskestage fra 1180 samt et fint gotisk tabernakel (ca. 1285) af Arnolfo di Cambio.

Kirkens klostergård fra 1200-tallet er berømt for sine snoede, polykrome søjler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig