Palais-Royal, tidligere kongeslot i Paris, opført fra 1632 af Jacques Lemercier for kardinal Richelieu, som skænkede det til Ludvig 13. Det er senere ombygget, bl.a. i nyklassicisme i 1780'erne, og overgik til staten i slutningen af 1800-t.

Palais-Royal rummer nu regeringskontorer og har stor park og cour d'honneur med skulpturudsmykning (1985/86) af Daniel Buren.

I Palais-Royal indviedes 1641 et teater, som blev et af tidens mest berømte, hvor bl.a. Giacomo Torelli (1608-78) skabte scenetekniske vidundere. Fra 1661 optrådte Molières trup her.

Siden blev slottet scene for Jean-Baptiste Lullys operaer. Comédie-Françaises nuværende scene indgår i Palais-Royal, men bygningen er fra 1790.

Læs mere om Paris.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig