Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Luxembourgpalæet

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Luxembourgpalæet, Palais du Luxembourg, slot i Paris, opført fra 1615 i florentinsk manierisme af Salomon de Brosse som enkesæde for Maria Medici; delvis ombygget 1804 af J.F. Chalgrin og udvidet 1836-41, fra 1879 sæde for det franske senat.

Slottet blev udsmykket af bl.a. Rubens med en serie store billeder fra dronningens liv (nu i Louvre), biblioteket med malerier af Delacroix (1840-46).

Det rummede til ca. 1940 Musée du Luxembourg for moderne fransk kunst, som derefter indgik i Musée national d'art moderne. Samtidig med slottet anlagdes den store park, Luxembourghaven, med talrige skulpturer; haven er en af Paris' mest søgte rekreative områder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen: Luxembourgpalæet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119185