Fécamp, havneby ved Den Engelske Kanal i Normandiet i Nordfrankrig ca. 35 km NØ for Le Havre; 19.380 indb. (2013). Omkring 660 grundlagdes her et konvent, der i 900-t. omdannedes til et abbedi for munke. Af den store normanniske klosterkirke Notre-Dame de La Trinité fra 1000-t. er flere bygningsdele bevaret. Efter en brand i 1168 genopførtes kirken i gotisk stil med anvendelse af spidsbuer og ribbehvælvinger. Kirkens facade er fra 1748. Siden 1510 er der i byen fremstillet benediktinerlikør, Bénédictine, en gul urtelikør fremstillet på cognacbasis.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.