Stephansdom er Wiens domkirke og Østrigs vigtigste gotiske bygningsværk.
Stephansdom
Stephansdoms bygningshistorie
Kirken, der er indviet til Sankt Stephan (Stefanus), blev opført over en længere periode fra 1304 til 1511. Ved opførelsen indkapslede man dele af den tidligere nedbrændte senromanske kirke, hvis vestparti med to tårne er delvis bevaret, hvilket forklarer de nuværende tårnes placering samt det romanske vestparti. Det 136,7 m høje sydtårn fuldførtes i 1433; nordtårnet blev bygget omkring 1450 af Hans Puchsbaum (1390/1400-1454/1455).
Ved konstruktion af hvælv og tag medvirkede andre navngivne bygmestre og kunstnere, heriblandt Anton Pilgram og Peter von Prachatitz (død omkring 1429).
Kirkens udsmykning
I kirkens indre skal fremhæves en orgelkonsol (1513) og en prædikestol med et interessant kunstnerselvportræt (1515) af Anton Pilgram.
Højt berømmet i sin samtid var kejser Friedrich 3.'s sarkofag, der blev udført i spættet marmor af Nicolaus Gerhaert i perioden fra 1463 til 1479. I det hele taget rummer kirken et meget stort antal sarkofager, epitafier og relikvier.
Blandt andet er der epitafier over to store tyske humanister, der virkede ved universitetet i Wien i begyndelse af 1500-tallet, Konrad Celtis og Johannes Cuspinian (1473-1529).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.