Hofburg, tidligere kejserresidens i Wien. Det store bygningskompleks er opført over en meget lang periode fra 1200-1800-t. Blandt arkitekterne var en af Østrigs førende barokarkitekter, J.B. Fischer von Erlach, der tegnede Hofbibliothek (1722-26, i dag Nationalbiblioteket) og den navnkundige Spanske Rideskole (1729-35). Den halvcirkulære tilbygning Neue Hofburg blev påbegyndt 1881 af Karl von Hasenauer og fuldførtes i 1907.