Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karlskirche

Oprindelig forfatter MSmed Seneste forfatter Redaktionen

Wien. Karlskirche. Johann Bernhard Fischer von Erlachs hovedværk er Karlskirche i Wien, påbegyndt 1715 og ligesom biblioteket i Hofburg fuldendt af hans søn, Joseph Emanuel Fischer von Erlach (1693-1742). I Karlskirche forbindes det romerske med en strengere fransk influeret klassicisme.

Karlskirche, Karl-Borromäus-Kirche, i Wien, blev påbegyndt 1715 af J.B. Fischer von Erlach og fuldført 1723-24 af hans søn. Kirken, der var den tysk-romerske kejser Karl 6.s tak for frelse fra pesten, er en kuppelbygning, hvis hovedrum er ovalt.

Facaden domineres af to vældige snoede søjler, inspireret af Fischers gendigtning af Salomons Tempel, romersk antik og barok; dobbeltsøjlen fra habsburgernes våben er her omtolket til kristendommens triumf.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Smed: Karlskirche i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104396