Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Venezia - arkitektur og museer

Oprindelige forfattere PKN og Wei Seneste forfatter Redaktionen

Venezia. Dogepaladset.

Venezia. Dogepaladset.

Byens centrum er den 175 m lange Markusplads, omgivet af kontorbygninger fra 1400-1700-tallet og med den mægtige, byzantinskprægede og rigt mosaikudsmykkede Markuskirke fra 1000-tallet og dens 99 m høje kampanile ved den østlige ende.

Pladsens vinkelrette fortsættelse mod vandet, Piazzetta San Marco, er omgivet af Dogepaladset fra 1300-1400-tallet og biblioteksbygningen Libreria Vecchia; den er ligesom det tilstødende møntværksted, la Zecca, der rummer Markusbiblioteket, opført af Jacopo Sansovino. Sukkenes Bro forbinder Dogepaladset med det gamle fængsel, der ligger ud til promenaden ved lagunen Riva degli Schiavoni.

Blandt Venezias talrige kirker er Santa Maria Gloriosa dei Frari (1330-1417) med store alterbilleder af Tizian samt dennes og Antonio Canovas gravmæler; Santi Giovanni e Paolo (San Zanipolo, opført 1234-1430) rummer pragtfulde gravmæler for byens doger, og foran kirken står Andrea del Verrocchios berømte rytterstatue af Bartolomeo Colleoni (1479-92).

Annonce

Venezia. Ved indsejlingen til Canal Grande opførtes fra 1631 kirken Santa Maria della Salute, tegnet af barokarkitekten Baldassare Longhena med inspiration fra ældre projekter til Peterskirken i Rom. Den ottekantede centralbygning med indgangsparti formet som en klassisk triumfbue krones af en mægtig kuppel; koret (skjult bag bygningen) bærer også en kuppel og flankeres af to tårne. Et særpræget træk er de store volutter midt på kirken, smykket med skulpturer.

Venezia. Ved indsejlingen til Canal Grande opførtes fra 1631 kirken Santa Maria della Salute, tegnet af barokarkitekten Baldassare Longhena med inspiration fra ældre projekter til Peterskirken i Rom. Den ottekantede centralbygning med indgangsparti formet som en klassisk triumfbue krones af en mægtig kuppel; koret (skjult bag bygningen) bærer også en kuppel og flankeres af to tårne. Et særpræget træk er de store volutter midt på kirken, smykket med skulpturer.

Den lille, marmorbeklædte Santa Maria dei Miracoli er et hovedværk af Pietro Lombardo fra 1480'erne, og Santa Maria della Salute ved Canal Grandes munding er opført 1631-87 efter tegninger af Baldassare Longhena.

På øen San Giorgio Maggiore SØ herfor ligger klostret og kirken med samme navn, opført fra 1566 af Andrea Palladio, der også har tegnet votivkirken Il Redentore (1576-92) på naboøen Giudecca. Det jødiske kvarter, Ghetto, i den nordligste bydel, Cannaregio, har med sin tætte bebyggelse givet navn til tilsvarende områder i andre byer; her findes bl.a. flere synagoger.

De fineste af byens talrige paladser ligger langs Canal Grande: Ca' d'Oro og Ca' Foscari er bygget i 1400-tallet i den særlige venetiansk-gotiske stil, der også præger Dogepaladset, mens Palazzo Vendramin-Calergi, Palazzo Corner della Ca' Grande og Palazzo Grimani fra 1500-tallet repræsenterer renæssancen; Ca' Pesaro og Ca' Rezzonico (med freskoer af G.B. Tiepolo) er opført i barok af Baldassare Longhena i sidste halvdel af 1600-t.

Palazzo Grassi fra midten af 1700-tallet blev i 1984 købt af Fiat, restaureret og indrettet til store kunstudstillinger. Blandt de særlige gildehuse (scuole) er Scuola Grande di San Marco (1490-95) med den pragtfulde facade og Scuola Grande di San Rocco (1515-49), udsmykket af Tintoretto.

Mange af kirkerne rummer billedkunst af de store venetianske mestre, og flere paladser er i dag indrettet som museer. Kunstakademiet og dets malerisamling, Galleria dell'Academia, har til huse i et tidligere kloster; her findes hovedværker af venetianske kunstnere fra 1300-1700-tallet, bl.a. Gentile og Giovanni Bellini, Vittore Carpaccio, Giorgione, Tizian, Tintoretto, Paolo Veronese og G.B. Tiepolo.

 Max Ernst Brudens påklædning; maleri, 1940. Peggy Guggenheim Collection, Venedig.

Max Ernst Brudens påklædning; maleri, 1940. Peggy Guggenheim Collection, Venedig.

Et museum for 1700-tallets interiør- og billedkunst findes i Ca' Rezzonico, mens 1900-tallets kunst ses i Palazzo Venier dei Leoni med Peggy Guggenheims betydelige kunstsamling og i Galleria Internazionale d'Arte Moderna i Ca' Pesaro. Bymuseet Museo Correr belyser byens historie, men har også en betydelig malerisamling; Museo Storico Navale har søfartshistoriske samlinger.

Læs mere om Venezia og Venezias historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen, Torben Weirup: Venezia - arkitektur og museer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179174