New York - arkitektur og museer

New Yorks arkitektur er især kendetegnet ved to konstruktionstyper: støbejernsbyggeriet og stålskelettet. Begge typer har muliggjort opførelsen af bygninger hurtigt, billigt og højt.

Da New Yorks befolkningstal i løbet af 1840'erne passerede 500.000, var behovet for både boligkomplekser og offentlige bygninger stort. Støbejernsbyggeriet havde sin blomstringstid 1850-80 for helt at forsvinde i løbet af 1920'erne. Ved at bruge elementer i støbejern blev det muligt at give bygningen store lysåbninger og åbne rum med få bærende søjler. De fleste byggerier af denne type ligger i SoHo, bl.a. Haughwout Building (1857) af J.P. Gaynor og Cary Building (1857) i venetiansk renæssancestil af John Kellum & Gamaliel King.

Med udviklingen af personelevatoren i 1850'erne og forfinelsen af stålskelettet, hvori vægge og gulve er ophængte, var vejen banet for skyskraberen.

Den højeste bygning i 1800-tallet, Park Row (1899) af R.H. Robertson, rejste sig i 30 etager. De mest imponerende skyskrabere fra første halvdel af 1900-tallet er den 87 m høje Flatiron Building (1901) af D.H. Burnham, den gotikinspirerede Woolworth Building (1913) på 241 m af Cass Gilbert samt art déco-bygningerne Chrysler (1930) på 319 m af William van Alen samt Empire State Building (1931) på 381 m af Shreve, Lamb & Harmon.

I tiden efter 1945 er det bygninger kendetegnet ved modernismens enkle form, der tiltrækker opmærksomheden: Lever House (1952) af Skidmore, Owings and Merrill og Seagram Building (1958) af Ludwig Mies van der Rohe og Philip Johnson.

I 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne genindførte postmodernismen ornamentikken i arkitekturen, fx i AT&T Building af Philip Johnson og John Burgee. Et af byens kendte vartegn og USA's næsthøjeste bygning (efter Sears Tower i Chicago), World Trade Center (1973) med de to tvillingetårne på hhv. 415 m og 417 m af Minoru Yamasaki på Lower Manhattan blev i 2001 jævnet med jorden ved terrorangrebet 11. september. Højhusenes kollaps knuste de øvrige bygninger i centret og anrettede svære skader på nabobygninger, undergrundsstationer og infrastruktur i et 6,5 ha stort område.

I 2002 vandt Daniel Libeskind konkurrencen om at udvikle den overordnede plan for genopførelsen af World Trade Center med bl.a. et 541 m højt Freedom Tower (senere omdøbt til One World Trade Center), kompleksets og USA's højeste bygning.

Der er over 120 museer i byens fem bydele, heraf mere end 80 på Manhattan. Blandt de vigtigste er Metropolitan Museum of Art (grdl. 1870), Guggenheim Museum (1959, Frank Lloyd Wrights eneste bygning i New York), Museum of Modern Art (1939) med en skulpturhave af Philip Johnson (1953) og bygninger af bl.a. Cesar Pelli (1984) samt det sekskantede Museum of Jewish Heritage (1997) af Kevin Roche & John Dinkeloo.

I 2006 stod Renzo Pianos udvidelse af The Morgan Library and Museum færdig, og museet for samtidskunst, New Museum (grdl. 1977), med en minimalistisk syv-etagers bygning af de japanske arkitekter Kazuyo Sejima (f. 1956) og Ryue Nishizawa (f. 1966) åbnede i 2007 som den første nye museumsbygning downtown Manhattan i mere end et århundrede.