Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

New York - arkitektur og museer

Oprindelig forfatter Kural Seneste forfatter Redaktionen

New York. Chrysler-bygningen af W. van Alen (1930).

New York. Chrysler-bygningen af W. van Alen (1930).

New Yorks arkitektur er især kendetegnet ved to konstruktionstyper: støbejernsbyggeriet og stålskelettet. Begge typer har muliggjort opførelsen af bygninger hurtigt, billigt og højt.

Da New Yorks befolkningstal i løbet af 1840'erne passerede 500.000, var behovet for både boligkomplekser og offentlige bygninger stort. Støbejernsbyggeriet havde sin blomstringstid 1850-80 for helt at forsvinde i løbet af 1920'erne. Ved at bruge elementer i støbejern blev det muligt at give bygningen store lysåbninger og åbne rum med få bærende søjler. De fleste byggerier af denne type ligger i SoHo, bl.a. Haughwout Building (1857) af J.P. Gaynor og Cary Building (1857) i venetiansk renæssancestil af John Kellum & Gamaliel King.

Med udviklingen af personelevatoren i 1850'erne og forfinelsen af stålskelettet, hvori vægge og gulve er ophængte, var vejen banet for skyskraberen.

Annonce

Den højeste bygning i 1800-t., Park Row (1899) af R.H. Robertson, rejste sig i 30 etager. De mest imponerende skyskrabere fra første halvdel af 1900-t. er den 87 m høje Flatiron Building (1901) af D.H. Burnham, den gotikinspirerede Woolworth Building (1913) på 241 m af Cass Gilbert samt art déco-bygningerne Chrysler (1930) på 319 m af William van Alen samt Empire State Building (1931) på 381 m af Shreve, Lamb & Harmon.

I tiden efter 1945 er det bygninger kendetegnet ved modernismens enkle form, der tiltrækker opmærksomheden: Lever House (1952) af Skidmore, Owings and Merrill og Seagram Building (1958) af Ludwig Mies van der Rohe og Philip Johnson.

New York. Frank Lloyd Wrights Guggenheimmuseum i New York (1943-59) er behersket af den organiske arkitekturs bløde, svungne linjer. Museet er blevet sammenlignet med et sneglehus, hvor det ydre afspejler det vigtigste arkitektoniske motiv i det indre, den spiralsnoede rampe. I 1900-t.s arkitektur fremhæves Wright ofte som den vigtigste repræsentant for det organiske og mere dionysiske, mens Mies van der Rohe betragtes som hovedeksponent for det kølige og klassiske, det apollinske.

New York. Frank Lloyd Wrights Guggenheimmuseum i New York (1943-59) er behersket af den organiske arkitekturs bløde, svungne linjer. Museet er blevet sammenlignet med et sneglehus, hvor det ydre afspejler det vigtigste arkitektoniske motiv i det indre, den spiralsnoede rampe. I 1900-t.s arkitektur fremhæves Wright ofte som den vigtigste repræsentant for det organiske og mere dionysiske, mens Mies van der Rohe betragtes som hovedeksponent for det kølige og klassiske, det apollinske.

I 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne genindførte postmodernismen ornamentikken i arkitekturen, fx i AT&T Building af Philip Johnson og John Burgee. Et af byens kendte vartegn og USAs næsthøjeste bygning (efter Sears Tower i Chicago), World Trade Center (1973) med de to tvillingetårne på hhv. 415 m og 417 m af Minoru Yamasaki på Lower Manhattan blev i 2001 jævnet med jorden ved terrorangrebet 11. september. Højhusenes kollaps knuste de øvrige bygninger i centret og anrettede svære skader på nabobygninger, undergrundsstationer og infrastruktur i et 6,5 ha stort område.

I 2002 vandt Daniel Libeskind konkurrencen om at udvikle den overordnede plan for genopførelsen af World Trade Center med bl.a. et 541 m højt Freedom Tower (senere omdøbt til One World Trade Center), kompleksets og USAs højeste bygning.

Der er over 120 museer i byens fem bydele, heraf mere end 80 på Manhattan. Blandt de vigtigste er Metropolitan Museum of Art (grdl. 1870), Guggenheim Museum (1959, Frank Lloyd Wrights eneste bygning i New York), Museum of Modern Art (1939) med en skulpturhave af Philip Johnson (1953) og bygninger af bl.a. Cesar Pelli (1984) samt det sekskantede Museum of Jewish Heritage (1997) af Kevin Roche & John Dinkeloo.

I 2006 stod Renzo Pianos udvidelse af The Morgan Library and Museum færdig, og museet for samtidskunst, New Museum (grdl. 1977), med en minimalistisk syv-etagers bygning af de japanske arkitekter Kazuyo Sejima (f. 1956) og Ryue Nishizawa (f. 1966) åbnede i 2007 som den første nye museumsbygning downtown Manhattan i mere end et århundrede.

Læs mere om New York.

Referér til denne tekst ved at skrive:
René Kural: New York - arkitektur og museer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131495