Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Istanbul - arkitektur og museer

Oprindelige forfattere HMHa og JFlei Seneste forfatter Redaktionen

Hagia Sofia. Foto fra 2011.

Hagia Sofia. Foto fra 2011.

Fra tidlig byzantinsk tid stammer bl.a. ruinen af kejser Theodosius' triumfbue og kejser Valens' akvædukt, begge fra sidste halvdel af 300-t.

Det rige kirkebyggeri omfatter Hagia Eirene (indviet 360, genopført i 500-t.), Sankt Johannes Studios-basilikaen fra 400-t. og Sergios og Bakchos-kirken (før 536).

Efter en storbrand i 532 genopbyggedes de centrale dele af byen; den mægtige Hagia Sofia blev opført for Justinian 1. 532-37 og udgør sammen med den store landmur (400-t.), de underjordiske cisterner og Hippodromen (væddeløbsbanen) de vigtigste bevarede monumenter fra den første byzantinske periode (indtil 1204).

Annonce

Hagia Eirene. Foto fra 2011.

Hagia Eirene. Foto fra 2011.

I den anden byzantinske periode (1261-1453) opførtes bl.a. Chora-kirken, den nuværende Kariye Camii, der ombyggedes ca. 1320 og forsynedes med pragtfulde mosaikker. Det verdslige byggeri tæller flere paladser, bl.a. Tekfur Sarayı ved landmuren fra begyndelsen af 1300-t.

Inspireret af Hagia Sofia opførtes der under osmannerne store religiøse bygningskomplekser, der hver grupperede sig omkring en central kuppelmoské.

Mest betydningsfuld er Süleymaniye, opført af arkitekten Sinan mellem 1550 og 1557.

Istanbul. Sultanmoskéen Süleymaniye Camii opført 1550-56 for sultan Süleyman 1. af arkitekten Sinan. Foto 2011.

Istanbul. Sultanmoskéen Süleymaniye Camii opført 1550-56 for sultan Süleyman 1. af arkitekten Sinan. Foto 2011.

To andre af Sinans moskéer er den lille smukt proportionerede Sokullu Mehmed Paşa-moské og Mihrimah-moskéen, hvor dagslyset er mesterligt udnyttet.

Ved siden af Hagia Sofia ligger Sultan Ahmed-moskéen (1609-16), der også kaldes Den Blå Moské efter den fremherskende farve i interiørets fliseudsmykning.

Blandt verdslige bygningsanlæg er den overdækkede basar med sine tusindvis af butikker og værksteder samt de tidligere meget vigtige offentlige badeanstalter som fx Haseki Hürrem Hamam, opført af Sinan nær Hagia Sofia.

På halvøens yderste spids ligger Topkapı Sarayı, sultanernes vidtstrakte residens, bestående af en række gårdanlæg omgivet af lave bygninger og luftige pavilloner. I dag findes der her et museum med kostbare samlinger af tyrkisk kunsthåndværk og kinesisk porcelæn.

Istanbul. Sultan Ahmed-moskéen eller Den Blå Moské. Fotografi fra 2010.

Istanbul. Sultan Ahmed-moskéen eller Den Blå Moské. Fotografi fra 2010.

Istanbul har også et righoldigt arkæologisk museum (Arkeoloji Müzesi). Det store museum for tyrkisk og islamisk kunst, Türk ve Islam Eserleri Müzesi, viser islamisk kunst fra 600-tallet frem til 1900-tallet. Museet præsenterer samtidig en af verdens vigtigste samlinger af tyrkiske tæpper.

Inspireret af europæisk, især fransk, arkitektur opførtes i 1800-t. bl.a. det monumentale palads Dolmabahçe (1854). Ved siden af de mange traditionelle træhuse, som endnu præger de ældre bydele, byggedes fra anden halvdel af 1800-t. i en europæisk påvirket stil.

Læs videre om Istanbul.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Munk Hansen, Jens Fleischer: Istanbul - arkitektur og museer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99993