Firenze. Ponte Vecchio.

.

Filippo Brunelleschi. Den næsten 100 m høje kuppel på Firenzes domkirke, Santa Maria del Fiore, blev opført 1420-34 på en ottekantet tambur med store, runde vinduer; den 17 m høje lanterne blev først færdiggjort efter Brunelleschis død, mens rundgangen ved kuplens fod forblev ufuldført. Ved opførelsen af den mægtige kuppel, der består af en indre og en ydre skal, brød Brunelleschi med gotikkens udvendige stræbesystem. Kuplen blev bygget over en række større og mindre ribber, og de nedad- og udadgående kræfter blev bundet ved udformningen af selve murværket, bl.a. en indbygget ring af træ ved foden af kuplen.

.

Firenze. Interiør fra byens ældste kirke, San Miniato al Monte.

.

Firenzes monumenter afspejler i store træk byens udvikling i storhedstiden mellem 1100 og 1600. Bymuren fra slutningen af 1200-tallet er delvis bevaret syd for Arno ligesom en række tårne og porte; mod syd ligger fæstningen Forte di Belvedere, mod nord Fortezza da Basso fra 1530'erne.

Firenze har to centre, placeret hhv. nord og syd for den romerske by omkring Piazza della Repubblica: Mod nord ligger Domkirkepladsen med domkirken og baptisteriet, mod syd Piazza della Signoria med rådhuset, Palazzo Vecchio.

Domkirkepladsens ældste monument er det ottekantede baptisterium fra 1100-tallet, som er et fornemt eksempel på toscansk romansk arkitektur; kuplen er indvendigt smykket med mosaikker, og de berømte bronzedøre fra 1300- og 1400-tallet er udført af Andrea Pisano og Lorenzo Ghiberti.

Domkirken, Santa Maria del Fiore, blev påbegyndt ca. 1300 af Arnolfo di Cambio og afløste en ældre, mindre kirke, Santa Reparata (udgravet efter 1966). Den vældige, næsten 100 m høje kuppel blev udført i årene 1420-1434 og er er arkitekten Filippo Brunelleschis og den florentinske renæssances hovedværk. Kampanilen blev påbegyndt 1334 af Giotto di Bondone; vestfacaden er udført fra 1874 til 1887.

Kirkens kostbare, polykrome ydre hentede sine materialer fra omegnens mange marmorbrud; det indre er smykket med værker af bl.a. Paolo Uccello, Andrea del Castagno og Michelangelo, og kuplens freskoer skyldes Giorgio Vasari og Federico Zuccari. Skulpturer fra kirken og kampanilen, heriblandt hovedværker af Donatello, er overført til det nærliggende Domkirkemuseum.

Samtidig med domkirken påbegyndtes Palazzo Vecchio eller Palazzo della Signoria, formentlig også af Arnolfo di Cambio. Den borgagtige bygning med det slanke tårn, der ligesom domkirkens kuppel og kampanile rejser sig højt over byens tage, blev indrettet og udsmykket i 1400- og 1500-tallet.

Foran den står bl.a. Michelangelos statue af David (en kopi) og Donatellos af Judith. Den nærliggende åbne hal, Loggia dei Lanzi eller Loggia della Signoria fra 1300-tallets slutning, blev oprindelig anvendt til officielle ceremonier; senere opstilledes skulpturer af bl.a. Benvenuto Cellini og Giovanni Bologna. Pladsen, Piazza della Signoria, er prydet af Bartolommeo Ammannatis Neptunfontæne og Giovanni Bolognas rytterstatue af hertug Cosimo 1. Medici, begge fra 1500-tallets anden halvdel.

Mellem Palazzo Vecchio og Arnofloden lod Cosimo Medici Giorgio Vasari opføre Palazzo degli Uffizi ('Kontorpaladset', 1560-74) til sit voksende bureaukrati, men også omfattende et kunstgalleri. I dag er Uffizierne et af verdens vigtigste kunstmuseer.

Blandt de verdslige bygninger fra middelalderen kan nævnes Bargello eller Palazzo del Podestà, bygget i årene efter 1255 og senere anvendt som bl.a. fængsel; den høje gotiske bygning rummer i dag et kunstmuseet Bargello.

Også Palazzo Davanzati fra 1300-tallet er museum, indrettet som privatbolig fra samtiden. Bygningen Or San Michele var oprindelig byens kornkammer, men indrettedes i slutningen af 1300-tallet til oratorium under administration af lavene, der bekostede de fornemme statuer af deres skytshelgener på bygningernes ydre, udført af bl.a. Donatello og Ghiberti.

Ponte Vecchio med sine butikker, der går tilbage til 1200-tallet, er den eneste bevarede middelalderlige bro over Arno; hen over den løber en overdækket gang fra 1565, der forbinder Palazzo Vecchio med Palazzo Pitti.

Af renæssancens mange verdslige bygninger kan fremhæves det elegante, antikt inspirerede Palazzo Rucellai fra ca. 1450 af L.B. Alberti og Palazzo Medici (senere Medici-Riccardi, påbegyndt 1444), der var familiens residens indtil 1540.

Regularitet, symmetri og massivitet præger bankfamilien Strozzis palads fra slutningen af 1400-tallet. Syd for Arno opførtes for familien Pitti et enkelt, rustikt palads, der midt i 1500-tallet blev overtaget af Medicierne og udbygget af Ammannati; dertil anlagdes Bobolihaven i ren renæssancestil bag slottet. Palazzo Pitti rummer i dag en fornem kunstsamling.

Firenzes ældste kirkebygning er den højtliggende San Miniato al Monte syd for den store udsigtsplads Piazzale Michelangelo i byens sydvestlige del; ligesom baptisteriet er den et fint eksempel på den toscanske romanske kunst fra 1000-1100-tallet.

Fra den store byggeaktivitet omkring 1300 stammer de to mægtige, gotiske tiggermunkeklostre og -kirker Santa Croce (der husede franciskanere) og Santa Maria Novella (hvor der boede dominikanere). De var begge under tag ca. 1350, men fik mange senere tilføjelser.

Santa Maria Novellas marmorbeklædte facade blev fuldført ca. 1470 af L.B. Alberti, og kirke og kloster blev udsmykket med freskoer af bl.a. Andrea da Firenze, Masaccio og Ghirlandajo.

Santa Croce fik først sin facade omkring 1860; i kirken findes freskoer af bl.a. Giotto, Agnolo Gaddi og Taddeo Gaddi, og i 1440'erne tilføjedes Brunelleschis fine lille kapel for Pazzifamilien. Santa Croce blev kirken, hvor betydningsfulde florentinere gravsattes, bl.a. Michelangelo, Leonardo Bruni, Galileo Galilei og Niccolò Machiavelli. I kirken Santa Maria del Carmine syd for Arno findes berømte freskoer af Masaccio.

I 1400-tallet ombyggedes eller nybyggedes flere andre kirker og klostre, således dominikanernes San Marco (i dag museum), hvor maleren Fra Angelico og prædikanten Savonarola residerede.

Men ellers er hovedskikkelsen Brunelleschi, der i 1418 for Medicierne påbegyndte opførelsen af byens første renæssancekirke, San Lorenzo, med det såkaldte Sagrestia Vecchia; kirken rummer flere arbejder af Donatello, og bl.a. den danske videnskabsmand Niels Stensen er begravet her.

Brunelleschi var fra 1419 tillige arkitekt for Ospedale degli Innocenti ('Hittebarnshospitalet') med den berømte kolonnade ud mod Piazza SS. Annunziata, og fra 1436 for kirken Santo Spirito.

Berømt blev også en anden florentiners, Michelangelos, arbejde for byen. I begyndelsen af 1500-tallet føjede han til San Lorenzo-kirken Sagrestia Nuova med de skulptursmykkede Medici-gravmæler, og til San Lorenzo-klostret opførte han Biblioteca Laurenziana med den fornemme vestibule.

Flere af hans hovedværker, bl.a. David, der oprindelig stod foran Palazzo Vecchio (i dag står der en kopi), findes i kunstmuseet Galleria dell'Accademia; andre af hans værker ses i Casa Buonarroti.

Det revolutionerende og nyskabende i den florentinske byggekunst klingede ud i 1600-tallet; et betydeligt værk fra begyndelsen af århundredet er den mægtige kuppelbygning Cappella dei Principi, der føjedes til San Lorenzo-kirken som gravbygning for storhertugerne af Toscana.

Det barokke Palazzo Corsini fra ca. 1650 rummer en privat kunstsamling. Fra 1600-tallet stammer også et videnskabshistorisk museum, der rummer flere af Galileis instrumenter.

Blandt byens øvrige museer rummer det arkæologiske museum en af verdens største etruskiske samlinger. Inden for den nyere bygningskunst bemærker man banegården Stazione Centrale (1935), et eksempel på den fascistiske arkitektur af Giovanni Michelucci.

Under tyskernes tilbagetog gennem Italien i 1944 blev der kæmpet heftigt omkring Firenze, og broerne over Arno blev ødelagt. Dog skånedes Ponte Vecchio ligesom byens øvrige monumenter.

Store dele af det centrale Firenze ligger under flodens niveau ved højeste vandstand. De omfattende oversvømmelser i november 1966 voldte store skader på bygninger, kunstskatte samt bøger i det store Biblioteca Nazionale; et stort restaureringsarbejde er siden udført med international støtte.

Læs mere om Firenze.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig