Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Berlin - arkitektur og museer

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Berlin. Prenzlauer Berg. Berlins Fernsehturm ved Alexanderplatz er 365 m højt og et uvurderligt pejlemærke overalt, hvor man befinder sig i Berlin. Tårnkuglen med udsigtsdæk og dreje-restauration befinder sig i en højde af 203 m og har bl.a. en Tele-Café med plads til 200 gæster. Foto 2011.

Berlin. Prenzlauer Berg. Berlins Fernsehturm ved Alexanderplatz er 365 m højt og et uvurderligt pejlemærke overalt, hvor man befinder sig i Berlin. Tårnkuglen med udsigtsdæk og dreje-restauration befinder sig i en højde af 203 m og har bl.a. en Tele-Café med plads til 200 gæster. Foto 2011.

Byens centrum, Berlin Mitte, består af det middelalderlige Berlin, området omkring Unter den Linden og det tidligere Østberlins cityområde omkring Alexanderplatz, som blev stærkt ødelagt under 2. Verdenskrig.

Centralt i kvarteret ligger Nikolaikirche, Berlins ældste sakralbygning fra 1230. Et af byens smukkeste barokpalæer, Ephraimpalais (1761-64) er genopført på Mühlendam.

I Klosterstrasse ligger Parochialkirche, Berlins første sakralbygning i barok (Johann Arnold Nering, 1695-1714). Bag kirken findes rester af den oprindelige bymur fra 12-1300-t. Lige herved ruinen af et franciskanerkloster, der blev grundlagt i 1254.

Marienkirche ligger som en fortidens ø ved Fernsehturm og Alexanderplatz. Kirken er bl.a. kendt for en 22,6 m dødedansfresko fra 1485.

Spreeinsel, det oprindelige middelalderlige Cölln, var tidligere domineret af Berliner Schloss, der blev bortsprængt 1950 og erstattet af Palast der Republik (1973-76, nedrevet 2008). Barokslottet blev opført efter udkast af Andreas Schlüter og Johann Friedrich Eosander von Göthe fra 1698 til 1716.

Til slottet hørte Lustgarten, oprindelig en nyttehave, senere eksercerplads; her ligger i dag Berliner Dom, en centralbygning i nybarok fra 1894-1905.

Kirkens krypt, Hohenzollerngruft, rummer omkring 100 sarkofager (heriblandt en sarkofag af Peter Vischer fra 1530).

Museumsinsel, nord for Lustgarten mellem Spree og Kupfergraben, er Berlins ældste udstillingscentrum og verdensberømt.

Berlin. I forgrunden floden Spree og Schlossbrücke, der blev udført efter udkast af Karl Friedrich Schinkel. I baggrunden Berliner Dom opført 1894-1905 samt Fernsehturm. Foto 2011.

Berlin. I forgrunden floden Spree og Schlossbrücke, der blev udført efter udkast af Karl Friedrich Schinkel. I baggrunden Berliner Dom opført 1894-1905 samt Fernsehturm. Foto 2011.

Schloßbrücke over den vestlige arm af Spree med dens otte klassicistiske figurgrupper (1822-24) er opført efter udkast af Karl Friedrich Schinkel og indleder pragtgaden Unter den Linden, der oprindelig var en ridevej fra slottet til Tiergarten.

Unter den Linden blev anlagt i 1647 under kurfyrst Frederik Vilhelm med seks rækker lindetræer. De første bygninger var mindre beboelsesejendomme, offentlige bygninger og palæer. Disse blev stort set revet ned omkring 1770 og erstattet med pragtbygninger med den hensigt at gøre gaden til en repræsentativ boulevard.

Den første barokbygning var våbenarsenalet Zeughaus, opført efter udkast af Johann Arnold Nering1695-1706. Facaden mod gården er udsmykket med 22 kraftfulde skulpturer af døende krigere udført af Andreas Schlüter, et hovedværk inden for tysk barok bygningsskulptur. Zeughaus er i dag rammen om et betydningsfuldt museum over tysk historie, Deutsches Historisches Museum.

Under Frederik 2. den Store skabte arkitekten G.W. von Knobelsdorff "Forum Fridericianum" i den østlige del af Unter den Linden, et kulturelt centrum med bl.a. Königliche Hofoper (1741-43, i dag Deutsche Staatsoper), den katolske Sankt Hedwigs-Kathedrale (1747-73) samt Prins Henriks Bypalæ (1748-66), der i 1810 blev ramme om det traditionsrige Friedrich-Wilhelms-Universität, siden 1949 Humboldt-Universität.

Et ryttermonument af Frederik 2. den Store, udført af C.D. Rauch og opstillet 1851, blev i 1980 genopstillet på sin oprindelige plads midt på Unter den Linden. Som afslutning opførtes portbygningen Brandenburger Tor (Carl Gotthard Langhans, 1788-91), et frihedssymbol og et symbol på Preussens magt. I dag er Brandenburger Tor symbol på det nye Berlin og det genforenede Tyskland.

Berlin. Karl Friedrich Schinkel. Friedrichwerdersche Kirche 1824-30.

Berlin. Karl Friedrich Schinkel. Friedrichwerdersche Kirche 1824-30.

Arkitekten Karl Friedrich Schinkel satte om nogen sit præg på Berlin. På Unter den Linden opførtes 1816-18 den klassicistiske vagtbygning, Neue Wache (oprindelig Königswache), der fra 1969, i DDR-tiden, stod som et monument over ofre for fascisme og militarisme; fra 1993 indviet som Zentrale Gedenkstätte der Bundesrepublik.

På Werderscher Markt troner Schinkels Friedrichwerdersche Kirche opført 1824-30 i blank mur, en interessant sammensmeltning af middelalderlig gotisk mystik og klassicistisk ånd. Kirken rummer i dag et Schinkelmuseum og klassicistisk skulptur.

Barokpladsen Gendarmenmarkt hed oprindeligt Friedrichstädtischer Markt og var hovedmarkedspladsen i Friedrichstadt, der blev grundlagt i 1688. Den fornemme plads danner et lukket hele, idet den er flankeret af to monumentale kirkebygninger, Deutscher Dom (1701-05) og Französischer Dom (1701-08).

Gendarmenmarkt er en af Berlins fornemste pladser. Barokpladsen er præget af de to flankerende kirker, Französischer Dom og Deutscher Dom (t.v.) samt Schauspielhaus (t.h.), der er opført efter Schinkels udkast. Man aner monumentet over digteren Schiller i baggrunden. Foto 1999.

Gendarmenmarkt er en af Berlins fornemste pladser. Barokpladsen er præget af de to flankerende kirker, Französischer Dom og Deutscher Dom (t.v.) samt Schauspielhaus (t.h.), der er opført efter Schinkels udkast. Man aner monumentet over digteren Schiller i baggrunden. Foto 1999.

Sidstnævnte var oprindeligt bestemt for huguenotternes gudstjenester, og kirken har da også siden 1930 været Huguenottenmuseum. 1780-85 blev pladsen omstruktureret og begge kirker forsynedes med slanke kuppeltårne.

1818-21 opførtes Schinkels Schauspielhaus over grundmurene af Carl Gotthard Langhals' Nationaltheater, der var udbrændt i 1817. Schinkels hus er et af den romantiske klassicismes hovedværker og bruges i dag til koncertsal. På pladsen foran Schauspielhaus blev et monument over Friedrich Schiller genopstillet i 1986.

På Spreebogen ligger Rigsdagsbygningen, opført i 1884-94 med Paul Wallot som arkitekt i pompøs nyrenæssancestil; den nedbrændte i 1933, men blev genopført i 1958-72 uden dog at blive brugt som parlamentsbygning.

Efter beslutningen om, at Berlin skulle være regeringssæde og at Rigsdagsbygningen skulle huse Forbundsdagen, besluttede man sig i 1992 for en ombygning efter et projekt af Norman Foster.

Rigsdagsbygningen i Berlin, hvor det fællestyske parlament siden 4.10.1990 har holdt sine møder. Efter Berlins genvundne status som hovedstad i 1990 blev bygningen helt ombygget af Norman Foster og har bl.a. fået tilført den karakteristiske kuppel. Omkring bygningen opføres et nyt regeringskvarter. Fotografi fra 1999.

Rigsdagsbygningen i Berlin, hvor det fællestyske parlament siden 4.10.1990 har holdt sine møder. Efter Berlins genvundne status som hovedstad i 1990 blev bygningen helt ombygget af Norman Foster og har bl.a. fået tilført den karakteristiske kuppel. Omkring bygningen opføres et nyt regeringskvarter. Fotografi fra 1999.

Tiergartens oprindelige velhaverkvarter, Hansaviertel, var delvis ubeboeligt efter 2. Verdenskrig. I 1953 blev området udskrevet til en international arkitektkonkurrence med opførelse af bungalower og højhuse omkring en kerne af indkøbscentre, en biograf og et bibliotek. Bebyggelsen blev et symbol på 1950'ernes vesttyske Wirtschaftswunder og var skabt af førende arkitekter som Walter Gropius, Alvar Aalto, Arne Jacobsen, Oscar Niemeyer, Kay Fisker mfl.

Berlins vestlige citykvarter er gennemskåret af Kurfürstendamm, der påbegyndtes som pragtgade i 1882 med Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche (1891-95) som centralt punkt.

I Berlins udvikling siden genforeningen har den såkaldte Planwerk Innenstadt, hvori man forsøgte at opstille en fælles målsætning for de to bydeles sammensmeltning, ikke formået at skabe helhedstænkning. Diskussionen om den historiske bykernes rekonstruktion eller fornyelse har til tider antaget farceagtige dimensioner.

Berlin. Berliner Schloss. Facade mod vest. Stülers kuppel. Under stilladserne anes Eosander von Göthes triumfbueportal. I forgrunden ses monumentet over Karl Friedrich Schinkel fra 1869 udført af billedhuggeren Johann Friedrich Drake (1805-1882). Foto 2016.

Berlin. Berliner Schloss. Facade mod vest. Stülers kuppel. Under stilladserne anes Eosander von Göthes triumfbueportal. I forgrunden ses monumentet over Karl Friedrich Schinkel fra 1869 udført af billedhuggeren Johann Friedrich Drake (1805-1882). Foto 2016.

Traditionalisterne har ønsket at genopføre de symbolladede monumenter, som blev nedrevet i DDR-tiden, fx Berliner Schloss og Schinkels Bauakademie.

Efter 12 års debat vedtog Rigsdagen i 2003 at genopføre slottets barokke facade omkring en ny bygning. I november 2008 blev den italienske arkitekt Franco Stellas udkast til slottets genopførelse enstemmigt vedtaget. Traditionalisterne fik, hvad de ønskede: en tilbageskuende, historisk bygning, ikke alene udstyret med barokfacade, men opført i den barokke arkitekturs ånd og tillige forsynet med en rekonstruktion af det tidligere slots kuppelkonstruktion.

Projektet orienterer sig mod det oprindelige Berliner Schloss og dets arkitekter Andreas Schlüter og Eosander von Göthe og er en hyldest til preussisk historie. Bygningen skal rumme Humboldt Forum, et samarbejde mellem Stiftung Preussischer Kulturbesitz, Staatsbibliothek og Humboldt-Universität. Humboldt Forum forventes indviet i 2019,

Genopførelsen af Karl Friedrich Schinkels Bauakademie har indtil 2006 resulteret i en modelrekonstruktion af et af bygningens hjørner; foran denne har man igen placeret de tre monumenter, blandt andet af Karl Friedrich Schinkel, der før 2. Verdenskrig stod i et anlæg foran bygningen. Man planlægger fra 2016 en kommende genopbygning af Schinkels Bauakademie med forventet afslutning i 2019.

Ligeledes er bygningen, der rummede DDRs udenrigsministerium, for hvilket Bauakademie måtte lade livet 1961-62, blevet nedrevet i 1995.

Pariser Platz ved Brandenburger Tor er blevet bebygget med bygninger i en stil, der citerer den karakteristiske preussiske klassik i en række forskellige varianter, lige fra det nærmest folkloristiske Hotel Adlon (Patzsche & Klotz, 1995-97) til de akademisk strenge Haus Sommer og Haus Liebermann (Joseph Paul Kleihues, 1996-98); kunstakademiet Akademie der Künste er bemærkelsesværdigt ved at integrere den historiske bygning i en transparent nybygning (Günter Behnisch og Werner Durth (f. 1949), påbegyndt 1998).

Frank O. Gehry overrasker med sin DZ Bank (1996-2001) i en i det ydre rolig traditionel og tilbageholdende byggestil, der udfordres af den ekspressive atriumkonstruktion i bygningens indre.

Berlin. Udsigt fra et af højhusene på Potsdamer Platz over den såkaldte Daimler-City. Den træbevoksede Potsdamer Straße fører hen til Spielbanks og Musical Theaters store, lyse dobbeltbygning ved Marlene-Dietrich-Platz (th.), opført af Renzo Piano Building Workshop. Det mægtige bygningskompleks tv. med det lange, glasoverdækkede atrium er hovedsæde for DaimlerChrysler Services (debis), opført af Christoph Kohlbecker og Renzo Piano; komplekset afsluttes af det 85 m høje kontortårn i baggrunden ved Landwehrkanal.

Berlin. Udsigt fra et af højhusene på Potsdamer Platz over den såkaldte Daimler-City. Den træbevoksede Potsdamer Straße fører hen til Spielbanks og Musical Theaters store, lyse dobbeltbygning ved Marlene-Dietrich-Platz (th.), opført af Renzo Piano Building Workshop. Det mægtige bygningskompleks tv. med det lange, glasoverdækkede atrium er hovedsæde for DaimlerChrysler Services (debis), opført af Christoph Kohlbecker og Renzo Piano; komplekset afsluttes af det 85 m høje kontortårn i baggrunden ved Landwehrkanal.

Friedrichstraße, byens genopstandne kommercielle pulsåre, er blevet bebygget med komplekser af Joseph Paul Kleihues, Hans Kollhoff (f. 1946), Jean Nouvel (stormagasinet Galerie Lafayette, 1998), Oswald Mathias Ungers og Philip Johnson, en broget række arkitektoniske forestillinger, som af kritikere er blevet kaldt "den uniformerede kedsommelighed".

På Unter den Linden kan fremhæves ombygningen af Deutsche Bank (Benedict Tonon (f. 1944), 1994-97) samt Haus Pietzsch (Jürgen Sawade (f. 1937), 1993-94).

Potsdamer Platz, det nye symbol på Berlins selvforståelse som metropol, er et af de mest ærgerrige projekter på det byplanmæssige og arkitektoniske plan i moderne tid. Pladsen er genopstået i en stilart, man kunne kalde high tech-futuritisme; et storkapitalistisk anarki af forretningshovedkvarterer, kontorer, shoppingcentre og ubetalelige beboelsesejendomme. Initiativet til bebyggelse blev taget af koncernen Daimler-Benz og indledtes i 1994. Pladsen består af 19 forskellige komplekser, hvor Daimler-Benz (Renzo Piano, 1994-98), Sony (Murphy/Jahn Architects, 1996-2000) og A&T (Giorgio Grassi (f. 1935), 1996-99) er de største.

Berlin. Bundeskanzleramt i Willy-Brandt-Straße, opført 1997-2001 af arkitekterne Axel Schultes & Charlotte Frank; skulpturen i midten,  Berlin, er udført af Eduardo Chillida.

Berlin. Bundeskanzleramt i Willy-Brandt-Straße, opført 1997-2001 af arkitekterne Axel Schultes & Charlotte Frank; skulpturen i midten, Berlin, er udført af Eduardo Chillida.

Efter at Berlin blev regeringssæde, er regeringskvarteret, Regierungsviertel — også kaldet "Band des Bundes", blevet opført på Spreebogen: Først og fremmest Bundeskanzleramt (Axel Schultes (f. 1943) og Charlotte Frank (f. 1959), 1997-2001) og de arkitektonisk afklarede parlamentsbygninger Alsenblock/Luisenblock (Stephan Braunfels (f. 1950), 1997-2001).

Særlig opmærksomhed har offentligheden viet ombygningen af Rigsdagsbygningen (Norman Foster & Partners, 1994-99). Fosters vældige elliptiske glaskuppel er forsynet med ramper, således at den er tilgængelig for besøgende, og et system af spejle kaster naturligt dagslys ind i Forbundsdagens plenarsal. Den danske kunstner Per Arnoldi har stået for farvesammensætningen af salen og 19 andre rum. Bygningen var i 1995 genstand for billedkunstnerne Christo og Jeanne-Claudes indpakning i sølvskinnende polypropylen.

Bundesratsgelände, der har til huse i den nu ombyggede preussiske landdagsbygning (1892-1904) i Leipziger Straße, har bronzeskulpturer af Per Kirkeby (2000) i det ydre kompleks.

Regeringskvarteret bliver betjent af det nye fashionable banegårdskoncept Berlin Hauptbahnhof - Lehrter Bahnhof, der indviedes i maj 2006. Banegården har været under opførelse fra 1996 og er Europas største gennemkørselsbanegård. Den overdækkede banegårdshal er en stål- og glaskonstruktion, tegnet af Gerkan, Marg & Partners.

Det omkransende byområde benævnes Stadtquartier Lehrter Bahnhof. Pladserne nord og syd for banegården hedder Europaplatz og Washingtonplatz. Bebyggelsesplanen følger et forslag af O.M. Ungers (1994) og består af kontorer, beboelse og butikker.

De fem nordiske landes ambassader, Skandinavische Botschaften, er blevet opført i det sydlige Tiergarten. Hvert land har stillet med sit eget arkitektoniske udtryk, men bygningerne er samlet under et fælles koncept, således at man samtidig opnår et varieret bymæssigt miljø og en egen individuel karakter. Den danske ambassade er udført af tegnestuen Nielsen, Nielsen & Nielsen (1997-99).

Berlin. Frankfurter Tor. Nordtårnet. De to tårnbygninger, der er konstrueret af arkitekten Hermann Henselmann (1905-1995) efter kirketårnene på Gendarmenmarkt i Berlin-Mitte, markerer begyndelsen på Karl-Marx-Allee. Foto 2011.

Berlin. Frankfurter Tor. Nordtårnet. De to tårnbygninger, der er konstrueret af arkitekten Hermann Henselmann (1905-1995) efter kirketårnene på Gendarmenmarkt i Berlin-Mitte, markerer begyndelsen på Karl-Marx-Allee. Foto 2011.

Med Berlins deling kom det gamle centrum til at ligge i øst, og et nyt voksede frem omkring Kurfürstendamm og den zoologiske have i vest. Flere andre forretningscentre er skudt op, fx i Wedding, i Neukölln og i Steglitz.

I øst opstod i 1950'erne, som noget af det første nybyggeri, Stalin Allee (fra 1961 Karl-Marx-Allee), som er bygget i Stalintidens "kransekagestil". Kvarteret udenom og ind mod Alexanderplatz er præget af højhusbyggeri fra 1970'erne og 1980'erne.

Ved Alexanderplatz befinder sig flere af Østberlins tidstypiske vartegn, det 365 m høje tv-tårn, Fernsehturm, der blev opført 1965-69, Erich Johns (f. 1932) Urania-Weltzeituhr fra 1969 og det fredede springvand, Brunnen der Völkerfreundschaft, efter udkast af Walter Womacka (1925-2010). Womacka er også ophavsmand til mosaikfrisen Unser Leben, en af de største af sin art i Europa (125 m lang, 7 m høj), der pryder Haus des Lehrers, det første højhus i Østberlin, opført 1962-64 efter tegninger af Hermann Henselmann (1905-1995). Den gamle bymidte rummer en række genopbyggede monumentalbygninger, tidligere regeringsbygninger fra DDR-tiden samt de fremmede repræsentationer.

Det tidligere centrale område på vestsiden har ligget hen i mange år med store byggetomter, da det lå tæt på muren. Efter murens fald er området igen blevet attraktivt, og meget nybyggeri er i gang.

Potsdamer Platz, som i en årrække lå helt ubebygget hen, da den lå på demarkationsterrænet mellem øst og vest, er atter ved at indtage sin centrale funktion. Her har Daimler AG sit hovedkvarter, og pladsen indgår som led i det nye sammenhængende cityområde, der etableres mellem Alexanderplatz i øst og zoo-området ved Kurfürstendamm i vest.

Friedrichstraße er igen ved at blive en mondæn forretningsgade med talrige nyopførte butikspassager. Rigsdagsbygningen, der lå få meter fra muren og i de mange år siden krigen ikke har kunnet bruges til sit egentlige formål, er nu atter sæde for det tyske parlament og indgår i det nye store regeringskvarter, der opføres på Spreebogen.

Det sydvestlige Berlin er højstatusområde med mange fornemme villakvarterer, mens syd og sydøst fortrinsvis bebos af middelklassen og nord og øst overvejende af arbejderklassen.

I distriktet Kreuzberg er et stort område stærkt domineret af tyrker. I det tidligere Østberlin er arbejderkvarteret Prenzlauer Berg hjemsted for mange asiater, der kom som fremmedarbejdere i DDR-tiden.

Kirkegårde

Bertolt Brecht (th.) og Helene Wiegels (tv.) grave på Dorotheenstädtischer Friedhof i Mitte i Berlin. Foto fra 2011.

Bertolt Brecht (th.) og Helene Wiegels (tv.) grave på Dorotheenstädtischer Friedhof i Mitte i Berlin. Foto fra 2011.

Intet sted i Europa er så mange betydelige navne inden for kunst og kultur begravet på et så begrænset og overskueligt område som på Dorotheenstädtischer Friedhof eller Friedhof der Dorotheenstädtischen und Friedrichswerderschen Gemeinden, der ligger ved Chausseestrasse i Berlin-Mitte og hvis historie går tilbage til 1700-tallet. Kirkegården var lukket for nye begravelser, da Bertolt Brecht, der fra oktober 1953 boede og siden døde med udsigt til den, gennem forbindelser sikrede sig, at han kunne hvile der. Det tiltalte ham at ligge på den samme kirkegård som filosoffen G.W.F. Hegel, der har selskab af sin samtidige kollega J.G. Fichte.

Bertolt Brecht blev begravet 17. august 1956, og hans eksempel dannede skole. Her samledes med årene DDRs kulturelite, bl.a. forfatterne Johannes R. Becher, Arnold Zweig og Anna Seghers, komponisterne Hanns Eisler og Paul Dessau, teaterinstruktørerne Erich Engel (1891-1966) og Wolfgang Langhoff (1901-1966), filminstruktøren Slátan Dudow, skuespilleren Helene Weigel og billedkunstneren John Heartfield. I 1961 blev forfatteren Heinrich Manns urne overført hertil fra USA. Senest, i december 2011 fandt forfatteren Christa Wolf, som både repræsenterede DDR-tiden og omstillingen til et forenet Tyskland, ganske logisk sin grav blandt ældre kolleger og forbilleder. Læs videre om Dorotheenstädtischer Friedhof.

Museer

Hamburger Bahnhof eller Museum für Gegenwart Berlin. Museet åbnede i 1996 i den tidligere banegårdsbygning fra 1846-47 og rummer Berlins statslige samlinger af samtidskunst.

Hamburger Bahnhof eller Museum für Gegenwart Berlin. Museet åbnede i 1996 i den tidligere banegårdsbygning fra 1846-47 og rummer Berlins statslige samlinger af samtidskunst.

Berlins kunstsamlinger var før 2. Verdenskrig koncentreret på Museumsinsel på nordspidsen af Spreeinsel.

Efter krigen blev de omfattende samlinger delt, og den stærkt beskadigede Museumsinsel blev efter delvis genopbygning taget i brug som DDRs museumscentrum.

I Vestberlin blev den ældre europæiske kunst anbragt i Museum Dahlem, egyptisk og antik kunst i Stüler-pavillonerne ved barokslottet Charlottenburg, mens 1800- og 1900-t.s kunst fik sin egen bygning i Neue Nationalgalerie på Kulturforum.

Efter genforeningen i 1990 blev de statslige samlinger i øst og vest forenet i tre museumscentre: Museumsinsel,Kulturforum Tiergarten og Museumszentrum Dahlem.

Idéen om et nyt kulturcentrum i byens vestlige del på de hærgede tomter i zonen mellem Tiergartens sydøstlige del og Landwehrkanal går tilbage til arkitekten Hans Scharoun. Hensigten var at skabe et "kulturbånd" fra Charlottenburg til Museumsinsel, men den historiske udvikling har overflødiggjort denne tænkning.

Det nye center på Kulturforum samt Museumsinsel, der organiseres og restaureres efter den såkaldte Masterplan Museumsinsel, skaber store samlede enheder for Stiftung Preussischer Kulturbesitz' omfattende samlinger. Gennemføres et Humboldt-Forum på Spreeinsel, bliver de store ikke-europæsiske samlinger fra Dahlem placeret i det genopførte Berliner Stadtschloss.

Sammen med Museumsinsels antikke og orientalske samlinger vil der dermed opstå et verdenskulturens samlingsted, og Museum Dahlem vil have udspillet sin rolle som museumscenter.

Berlinische Galerie. Indgangsparti. Den gule asfaltbelægning Buchstabenfeld mit Künstlernamen (2004) er udført af Kühn Malvezzi. Skulpturen Dreiheit (1993) er udført af Brigitte og Martin Matschinsky-Denninghoff.

Berlinische Galerie. Indgangsparti. Den gule asfaltbelægning Buchstabenfeld mit Künstlernamen (2004) er udført af Kühn Malvezzi. Skulpturen Dreiheit (1993) er udført af Brigitte og Martin Matschinsky-Denninghoff.

Fra 1996 skabtes interessante rammer for Stiftung Preussischer Kulturbesitz' samlinger af kunst efter 1945 i Museum für Gegenwart i den tidligere Hamburger Bahnhof på Invalidenstraße, en af Berlins tidligere store klassiske banegårdsbygninger, opført 1845-47.

Et spændende museum er tillige det dekonstruktivistiske Jüdisches Museum, tegnet af Daniel Libeskind (indviet 2001).

2004 åbnede Berlinische Galerie - Landesmuseum für Moderne Kunst, Fotografi und Architektur i eget hus i Berlin-Kreuzberg. Museet viser moderne kunst med relation til byen Berlin.

Industri og infrastruktur

I Berlin er der et velfungerende kollektivt trafiknet med busser, sporvogne (siden 1967 kun i Østberlin), S-baner og U-baner. S-banen (Stadt-Bahn) blev påbegyndt i 1871 for at forbinde de baner, der kom ind i byen. Før 2006 har Berlin aldrig haft en centralbanegård, men derimod ni hovedbanegårde. U-banen blev åbnet i 1902 og er under stadig udbygning.

Berlin. Metro Tram M12. Metrosporvognene er et supplement til Berlins S-bane og U-bane. De forbinder Berlins østlige og vestlige del i 10 minutters drift.

Berlin. Metro Tram M12. Metrosporvognene er et supplement til Berlins S-bane og U-bane. De forbinder Berlins østlige og vestlige del i 10 minutters drift.

Da byen var delt, var det kollektive system også delt. Nu er linjerne på tværs af den tidligere sektorgrænse blevet genetableret ... Læs videre om Berlins industri og infrastruktur.

Læs mere om Berlin.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ursula Fugmann: Berlin - arkitektur og museer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46096

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Berlin - arkitektur og museer
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    UrsFu