Sanctuarium, (senlat. 'opbevaringssted for hellige ting, fredhelligt sted', afledn. af sanctus 'hellig'), en kultbygnings allerhelligste; i en katolsk kirke betegner sanctuariet opbevaringsstedet for den indviede hostie og/eller relikvierne, desuden den del af bygningen, hvor højalteret står, evt. hele koret.