Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

krypt

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

krypt, underjordisk gang eller kammer eller, oftere, den del af en bygning, der ligger under hovedetagen, men ikke nødvendigvis under jorden.

Inden for kirkearkitekturen udgør krypten en videreudvikling af helgengraven under hovedalteret; den er oftest indrettet under koret og som gravplads for helgener og højtstående personer. Hertil kan være føjet en funktion som kapel.

Ordet krypt kommer af græsk krypte, af kryptein 'skjule'.

Krypten i romanske dom- og klosterkirker er et (gerne flerskibet) rum, oftest med alter, af samme udstrækning som det evt. hævede kor, således som i fx Lunds Domkirke.

Annonce

I barokken fik krypten fornyet betydning som en rent verdslig begravelseskælder, mens den i 1900-t.s kirkebyggeri ofte giver plads til menighedsfaciliteter (mødelokaler m.m.).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: krypt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111672



Tags