Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

klokkestabel

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

klokkestabel, tagdækket, men i øvrigt åben trækonstruktion, kun beregnet til klokker (til forskel fra klokkehus), med klokkeophæng støttet af skråstivere; klokkestabler er oftest placeret frit på kirkegården. Ældre danske eksempler ses ved fx Hvidbjerg Vesten Å Kirke nord for Struer og Skibet Kirke ved Vejle. I Sverige, hvor klokkehuse og klokkestabler har været almindelige også ved kirker med tårn, er der bevaret imponerende eksempler som den 42 m høje klokkestabel fra Hällestad kyrka i Östergötland (nu på Skansen i Stockholm). I kirkebyggeriet fra anden halvdel af 1900-t. er både klokkehuse og -stabler inddraget som iøjnefaldende bygningselementer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: klokkestabel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107256