Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

baptisterium

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

baptisterium, i antikken et badebassin, men ordet fik fra oldkristen tid særlig betydning som et sted, hvor dåbshandlingen foregik.

Et baptisterium er som regel en selvstændig bygning med en central, gerne rund eller ottekantet plan, ofte opført i nærheden af en større kirke. Rummets centrale del kan være omgivet af søjler, og her står døbefonten, der i baptisterier fra ældre tid ofte er udformet som et forsænket bassin til voksendåb.

Ordet baptisterium er latin, af græsk baptizein 'døbe' og græsk -terion om stedet, hvor noget foregår.

De ældste delvis bevarede baptisterier findes ved Laterankirken i Rom samt i Efesos i Tyrkiet, begge fra 300-t. Andre kendte baptisterier er bevaret i Ravenna, Firenze og Pisa.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: baptisterium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43959