Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

karavanserai

Oprindelig forfatter HMHa Seneste forfatter Redaktionen

Obruk Han. Et lille karavanserai på Silkevejen i Anatolien.

Obruk Han. Et lille karavanserai på Silkevejen i Anatolien.

karavanserai, karavansaray, bygning, der især tidligere anvendtes til ophold, forsyning og beskyttelse af karavaner samt andre rejsende, udbredt over det meste af den islamiske verden; nogle steder betegnet som khan eller han.

Det typiske karavanserai er et firefløjet, lukket anlæg, der kun har én indgang, og hvor alle rum åbner sig mod gården; i mange tilfælde har det en monumental arkitektonisk udformning.

Ordet karavanserai kommer af karavane og persisk saray 'hus'.

Karavanseraierne ligger ofte med en dagsrejses afstand fra hinanden langs karavanevejene. Lignende bygningsanlæg findes i byens basarer, og de fungerede her tillige som oplags- og omsætningsplads for varer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Munk Hansen: karavanserai i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104164