Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kusayr Amra

Oprindelig forfatter MG-J Seneste forfatter Redaktionen

Kusayr Amra, Qusayr 'Amra, mindre paladsanlæg øst for Det Døde Hav i den jordanske ørken, opført af umayyaderne ca. 712-715. Antagelig har det været beregnet på kortere ophold; foruden diverse rum indeholder det moské og et badeanlæg efter romersk forbillede.

Dets betydning skyldes især en omfattende freskoudsmykning med figurfremstillinger af bl.a. badende kvinder og en tronscene, i slægt med både byzantinsk og persisk kunst.

Kusayr Amra er optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mirjam Gelfer-Jørgensen: Kusayr Amra i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112448