Minaret. Den fritliggende, spiralsnoede minaret er en del af den store moské i Samarra, opført under en af abbasidekalifferne i 847. Den over 30 m høje teglstensbygning, hvis form har sin rod i de babyloniske ziggurater, er velbevaret; kun ydermurene står tilbage af selve moskéen, hvis bedehal var så stor, at den kunne rumme hele byens befolkning ved fredagsbønnen.
Minaret. Minareten i Jam i det centrale Hindu Kush er opført under Ghoridedynastiet i 1100-1200-t. I den omfattende udsmykning med mønstermurværk i dybt relief indgår et helt kapitel af Koranen.
Minaret i Sana'a i Yemen. Udformningen er typisk for regionen: Tårnbygningen står på en kvadratisk sokkel, der afløses af en ottekantet blok og derefter føres videre som et cylindrisk hovedskaft. Dette afsluttes med en omløbende balkon, hvorfra muezzinen kalder til bøn, og herover rejser sig yderligere en kuppel.
Minaret. De tre minareter tilhører al-Azhar-moskéen i Cairo.
Minaret. Den store moské fra 800-t. rejser sig højt over byens flade tage. Den kvadratiske minaret markerer sammen med bedehallens to kupler (tv. i billedet) anlæggets hovedakse og viser dets store udstrækning. Traditionelt for en islamisk bygning åbner moskéens rum sig mod en stor gård i midten, mens ydervæggene, bortset fra indgangene, er lukkede mod omgivelserne.
Minaret, tårnbygning ved en moské, hvorfra muezzinen fem gange i døgnet kalder til bøn. Minareten kan stå nær moskéen eller være sammenbygget med denne.
Fra tidlig islamisk tid kendes mægtige kunstfærdigt ornamenterede minareter, i Nordafrika ses kraftige firkantede tårne, og ved den osmanniske sultanmoské står høje, slanke tårne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.