Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Klippemoskéen

Oprindelige forfattere JStr og MG-J Seneste forfatter Redaktionen

Klippemoskéen, der er fra 690-692, er islams ældste bygningsværk.

Klippemoskéen, der er fra 690-692, er islams ældste bygningsværk.

Klippemoskéen, Qubbat al-Sakhra, ('klippekuplen'), helligdom i Jerusalem, opført på tempelpladsen Haram al-Sharif. Klippen, den er bygget over, er det såkaldte Morijas bjerg, hvor Abraham (Ibrahim) ifølge 1.Mos. 22,2 skulle ofre sin søn Isak (ifølge Koranen Ismail). Det er også bjerget, hvorfra profeten Muhammed fór til himmels.

Klippemoskéen, der også kaldes Omars Moské, er egentlig ikke en moské; betegnelsen kommer af, at kaliffen Omar (Umar 1. ibn al-Khattab) efter erobringen af Jerusalem i 638 tilbad stamfaderen Abraham/Ibrahim dér og lod bygge en moské af træ. Efter umayyadernes erobring af Jerusalem iværksatte kaliffen Abd al-Malik opførelsen af den nuværende bygning på det plateau, hvor jødernes tempel havde ligget.

Den ottekantede kuppelbygning fra 690-692 er islams ældste bygningsværk og efter moskéerne i Mekka og Medina dens vigtigste helligdom. Indvendig omkranser to buegange klippen, hvorover en dobbeltskallet trækuppel hæver sig. En rig mosaikudsmykning pryder hvælvene.

Annonce

Klippemoskeens guldkuppel ses bag Grædemuren.

Klippemoskeens guldkuppel ses bag Grædemuren.

Udvendig er kuplen forgyldt, mens murene er delvis beklædt med fliseudsmykning fra 1500-tallet og senere. Både som bygningstype og i sin dekoration er Klippemoskéen et enestående islamisk symbol, selvom slægtskab med romersk, byzantinsk og sasanidisk kunst kan spores.

Under det israelske styre efter Seksdageskrigen i 1967 har Tempelpladsen med al-Aqsa-moskéen og Klippemoskéen været under administration af en særlig islamisk fond, Waqf, der har udformet skiftende restriktioner for ikke-muslimers adgang til stedet. Herudover har israelske sikkerhedsstyrker haft adgang til at afpatruljere området, som ofte har været skueplads for konflikter mellem israelere og palæstinensere.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Strange, Mirjam Gelfer-Jørgensen: Klippemoskéen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107174