Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

grotte

Oprindelig forfatter Salto Seneste forfatter Redaktionen

grotte, naturlig klippehule eller underjordisk hulrum stort nok til, at man kan stå oprejst derinde. De findes også i form af drypstenshuler, fx Den Blå Grotte på Capri.

Grotten har været et yndet motiv i kunsten, bl.a. i balletten Napoli af August Bournonville og i billeder af fx Martinus Rørbye. Kunstige grotter kendes i renæssance- og barokhaveanlæg som Bobolihaven i Firenze og Palazzo Farnese i Caprarola samt Veitshöchheim i Würzburg.

Ordet grotte kommer af italiensk grotta, af latin crypta 'underjordisk gang, hvælving', af græsk krypte 'skjult sted'.

Her indgår de alle i regelmæssige anlæg, mens grotten i fx Frederiksberg Have fra ca. 1800 indgår i en landskabelig sammenhæng. Antikkens nymfaion er en anden variation af grottemotivet og kan i en nyere udformning ses i et renæssanceanlæg som Villa Giulia i Rom.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lulu Salto Stephensen: grotte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86092