Versailles
Versailles; det aksefaste anlæg set fra luften.
Af //Reuters/Ritzau Scanpix.
Haveanlægget ved Vaux-le-Vicomte
Barokhaven Vaux-le-Vicomte med den centrale akse.
Haveanlægget ved Vaux-le-Vicomte

Den franske havestil blev udviklet i 1600-tallet i Frankrig. Det var den kongelige gartner André Mollet, som gennem bogen Le Jardin de plaisir (1651) var med til at opstille principperne for den faste og regelmæssige opbygning, der er kendetegnende for barokhaven.

Faktaboks

Også kendt som

barokhavestil

Landskabsarkitekten André Le Nôtre virkeliggjorde ideerne i pragtanlæg som Vaux-le-Vicomte og Versailles, hvor begge haver er karakteristiske ved deres aksefasthed og strenge symmetri.

Udbredelsen af den franske havestil

Den franske havestil fik fra sidst i 1600-tallet stor udbredelse i hele Europa. Af særligt fremtrædende og pompøse anlæg kan nævnes Herrenhausen og Nymphenburg i Tyskland, Het Loo i Holland, Drottningholm i Sverige, Schönbrunn i Østrig, Petrodvorets i Rusland, La Granja i Spanien og Beloeil i Belgien.

Danske barokhaver

I Danmark blev der ud over haverne ved Frederiksberg, Frederiksborg og Fredensborg slotte anlagt en række landsteds- og herregårdshaver i den franske havestil. Denne stil blev afløst af den engelske havestil, som mange barokhaver derefter blev omlagt til. Eller haverne blev udvidet, så de ud over barokhaven fik en havedel i den engelske, landskabelige stil.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig