En eremitage var oprindelig betegnelsen for en eremitbolig eller eneboerhytte, senere for et mindre lyst- eller jagtslot på landet, hvortil ejeren for en tid kunne trække sig tilbage i fred.

Faktaboks

Etymologi
Ordet eremitage kommer af fransk ermitage, afledt af ermite 'eremit', græsk eremites, af eremos 'ensom' eller eremia 'ørken'.

En eremitage kan være indrettet med elevator, der kan hæve et dækket bord op fra køkkenetagen, hvorved herskabet kan spise alene uden tjenere, på fransk en ermitage. En sådan anordning kaldes et eremitagebord og fandtes fx oprindelig i Eremitageslottet i Dyrehaven ved Klampenborg, bygget i 1730’erne.

I 1700- og 1800-tallets landskabelige haver som Søndermarken på Frederiksberg, ved Liselund og Sanderumgård indgik ofte små, enkle eremithytter, en form for lysthus.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig