Engelsk havestil er en traditionel betegnelse for den særlige periode i havekunstens historie, hvor haver og parker udformes, så de har et landskabeligt udseende. I haverne kan være indføjet betydningsladede småbygninger – lysthuse, pavilloner eller follies – og disse er ofte placeret efter maleriske principper.
Stilen opstod i England i begyndelsen af 1700-tallet og var inspireret af landskabsmalere som Nicolas Poussin og Claude Lorrain. Den blev virkeliggjort af havekunstnere som William Kent og Lancelot ’Capability’ Brown.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.