Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederick Law Olmsted

Oprindelig forfatter Salto Seneste forfatter Redaktionen

New York. Central Park udgør 340 ha afvekslende parklandskab, der ligger som en storbyens lunge midt på Manhattan mellem downtowns skyskrabere.

New York. Central Park udgør 340 ha afvekslende parklandskab, der ligger som en storbyens lunge midt på Manhattan mellem downtowns skyskrabere.

Frederick Law Olmsted, 1822-1903, amerikansk landskabsarkitekt, en af grundlæggerne af amerikansk havekunst. Studier i England 1850 fik betydning for Frederick Law Olmsteds anlæggelse af Central Park i New York (1858-63, s.m. Calvert Vaux (1824-95)).

Olmsted gav faget en ny dimension ved sin vision om at gøre industrialiserede byer levende og attraktive ved at basere byplanlægning på en omhyggelig balance mellem funktion og æstetik.

Blandt Frederick Law Olmsteds mange arbejder er Prospect Park i Brooklyn (1865-73) og planen for verdensudstillingen i Chicago (1888-93). Han deltog også i bestræbelserne på at bevare vildmarksområderne ved Yosemitedalen i Californien. Se også have- og landskabskunst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lulu Salto Stephensen: Frederick Law Olmsted i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135174